Mosede Fort - Neutralitetens Balancegang - et dilemmabaseret læringsspil

  • Der er krig i Europa! Militæret mangler våben, og befolkningen mangler mad. Hvad gør I?

    Eleverne bliver stillet over for de dilemmaer, som de danske politikere skulle balancere med fra 1914-1918.

    ”Neutralitetens balancegang” udfolder sig i udstillingen ”På kanten af krig” på Mosede Fort.

    Den unikke bygning emmer af historie, og udstillingen giver en fortættet oplevelse af både den store og den lille historie om den danske neutralitet under 1. Verdenskrig.

    Den danske stat måtte navigere i rørte vande mellem skiftende trusler fra såvel de krigsførende stater som indre revolutionære strømninger.

    Farefulde situationer måtte forudses, og det krævede under 1. Verdenskrig, at såvel erhvervslivet som befolkningen blev taget i ed på forhånd. Danmarks neutralitet blev sat på prøve af den store krig og satte spor i den danske velfærdsudvikling.

     

    Eleverne skal diskutere 5 historiske problemstillinger, som perspektiveres til vores tid:

    • Skal Danmark spærre Storebælt med søminer?
    • Skal Danmark have et stærkere forsvar?
    • Skal regeringen blande sig i handel med de krigsførende lande?
    • Skal regeringen kontrollere landets fødevarer?
    • Skal regeringen sætte grænser for, hvad pressen må skrive om?



    Før og efter besøget
    Det er ingen forudsætning, at eleverne har arbejdet med 1. Verdenskrig, for at kunne deltage i undervisningen på Mosede Fort. Ønsker I at arbejde med perioden i forbindelse med besøget, så kan I bruge museets undervisningsmaterialer


    Kompetenceområde:  Samfundsfag - Politik, Historie - Kronologi og sammenhæng, Historie - Historiebrug

    Varighed: 2 timer

    Max deltagere: 30 deltagere

    BETALINGSTILBUD

    500 kr.

    Årstid
    • Januar - marts
    • April - juni
    • Juli - september
    • Oktober - december
    Målgruppe

    Udskoling

    Fag
    • Historie
    • Samfundsfag
    Læringsmål

    • Eleverne kan indgå i en dialog om, hvordan 1. Verdenskrig påvirkede livet i Danmark.

    • Eleverne kan samarbejde om at opsøge viden om perioden 1914-1918 i udstillingens autentiske rum.

    • Eleverne kan tage stilling til fortidens dilemmaer og koble dem til vores egen tid.

    Se mere her
    MF_logo_kvadrat.jpg Tilbuddets hjemmeside
    Hvor?

    Mosede Fort, Danmark 1914-18

    Mosede Strandvej 87A

    2670 - Greve

    Telefonnummer

    2031 1914

    E-mailadresse

    skoletjeneste@greve.dk

    Louise Kofod Ahm
    Kira Funder Kristensen

    Hvis I har spørgsmål til undervisningen kan i kontakte os på tlf.: 2031 1914