Svenstrup Naturskole

  • På Naturskolen tror vi på helheder og tværfaglighed for at opnå læring
    Forløbene på Svenstrup Naturskole er et gratis tilbud til skolerne i Køge, og har til formål at give et mod- og medspil til klasseundervisningen.

    Det kan være over kort eller længere tid, at teorien i klasseværelset kobles sammen med udeundervisning. Vi planlægger forløbene i samarbejde med lærerne og pædagogerne ud fra Fælles Mål og læringsaktiviteter, som er tilknyttet den understøttende undervisning.

    Vi kan inddrage naturen hvor og hvornår som helst. Det kan være på jeres skole, på Naturskolen i Borup, på Åsen, i skoven, eller ved havet.

    Naturskolen giver muligheder - fordi vi ser muligheder
    Hos os ser vi masser af muligheder for sjov og virkelighedsnær læring inden for stort set alle fag.

    F.eks. er en rugemaskine meget mere end blot en maskine, der bare klækker nuttede kyllinger. Det er en mulighed for helt tæt på, at følge udviklingen af et foster. Det er dyrevelfærd og håndtering af dyr på 1. parket. Det er natur og teknik, men også en oplagt mulighed for at arbejde tværfagligt eksempelvis dansk og it og medier, hvor kyllingehistorier videreformidles, eller fra jord til bord i madkundskab.

    I kan også få matematik i hænderne og blive skovhuggere for en dag. Her vil I opleve, hvorfor det er vigtigt at kunne udregne arealer, vinkler og højder, og I får indblik i, hvad en skovarbejder egentlig laver til dagligt. 

    Disse oplevelser er blot et udpluk af mange, og vi udvikler gerne det ideelle forløb i samarbejde med jer.

    Pædagog- og lærer kurser
    På Svenstrup Naturskole udbyder vi også kurser og team building til medarbejderstaben. Vi har både kurser, der følger tidens strømninger og ikke mindst de gode gamle såsom naturens grønne mad, snitning og bevægelse i naturen.

    I kan få inspiration til spændende forløb både for elever, lærere og pædagoger ved at gå ind på vores hjemmeside eller tage kontakt til os.

    Vi glæder os til at høre fra jer!

    GRATIS TILBUD

    Tibuddet er gratis for eleverne i Køge Kommune. Betalingstilbud for andre grupper og kommuner.

    Årstid
    • Januar - marts
    • April - juni
    • Juli - september
    • Oktober - december
    Målgruppe
    • Indskoling
    • Mellemtrin
    • Udskoling
    • Lærere & Pædagoger
    Fag
    • Dansk
    • Historie
    • Samfundsfag
    • Musik
    • Billedkunst
    • Madkundskab
    • Matematik
    • Natur og teknologi
    • Geografi
    • Biologi
    • Idræt
    • Håndværk og Design
    Se mere her
    Svenstrup Naturskole.png Læs mere om Svenstrup Naturskole her
    Hvor?

    Tilbuddet foregår på Svenstrup Naturskole, på jeres skole og ved naturpletter i Køge

    HF.jpg

    Helene Flügge er natur- og friluftsvejleder, og hun ser frem til at møde jer!