TILBAGE

Skraldejagt: Mod på Handlekraft!

  • Hvor?

    På jeres skole og/eller lokalområde

    Telefonnummer

    27213535

    E-mailadresse

    skraldeskolen@skraldejagt.dk

    Kontaktperson
    70452301-10218128789361498-4783041572721655808-n

    Rasmus Holm er skraldepirat, akvitist og medstifter af Skraldejagt. Rasmus har flere års erfaring med at afholde workshops på både folkeskoler, gymnasier, efterskoler og højskoler, og har dertil også selv været højskolelærer på Krogerup Højskole og Nordfyns Højskole.

    Vores workshops handler grundlæggende om at aktivere børn og unges handlekraft, særligt i forhold til klima og miljø. Alt for mange børn og unge har et dårligt forhold til deres egen handlekraft. Omend det skyldes mangel på selvtillid, en usikkerhed om hvor man skal starte, eller hvad man reelt kan gøre af forskel som ung – så er det noget vi vil lave om på!

    Vores workshop består af to hoved elementer:

    Under første del tager vi eleverne med på skraldejagt, hvor de konkurrerer imod hinanden i små hold om hvem der kan komme tættest på en fuldplade i vores ’skraldebingo’. Denne del er designet til at give eleverne et konkret eksempel på en simpel, let tilgængelig og sjov handling som kan gøre en reel forskel. Første del afsluttes med en dialog med eleverne om hvilket skrald de har fundet og hvilke historier, der mon ligger bag disse? Dette ender ofte i en virkeligt spændende diskussion, uafhængigt af klassetrin, om hvad vi som skralde-arkæologer kan forstå og fortælle om vores lokalområde.

    anden del af workshoppen går vi i dialog med eleverne om deres oplevelser med at bruge deres ‘handlekraft’, og hvad det egentligt er, der stopper dem fra at ‘gøre noget’. I denne forbindelse vil aktivist og medstifter af Skraldejagt, Rasmus Holm, dele hans personlige rejse som ung aktivist, og hvorfor det – i den proces – er så sindssygt afgørende, at man som ung tør stikke ud, være sårbare, lave fejl og gå forrest.

    Begge dele bliver kombineret med et væld af sjove, interaktive lege og øvelser, der er sammensat til at gøre hele oplevelsen til en dag, som eleverne kan tage med sig langt ud i fremtiden. 

    BETALINGSFORLØB

    Intropris 3000,- indtil 1. september 2021. Normal pris: 5000,-

    Årstid

    Hele Året

    Målgruppe
    • Børnehaver & Dagtilbud
    • Ungdomsuddannelser
    • 0. klasse
    • 1. klasse
    • 2. klasse
    • 3. klasse
    • 4. klasse
    • 5. klasse
    • 6. klasse
    • 7. klasse
    • 8. klasse
    • 9. klasse
    • 10. klasse
    Fag
    • Dansk
    • Samfundsfag
    • Billedkunst
    • Natur og teknologi
    • Elevernes alsidige udvikling
    • Innovation og entreprenørskab
    • Uddannelse og job
    Varighed

    3-4 timer

    Max. antal børn

    35

    Se mere her
    logo-with-transparent-background

    Forløbets hjemmeside