Skolen skal ud i virkeligheden, og virkeligheden skal ind i skolen
“Virkeligheden skal ind i skolen, og skolen skal ud i virkeligheden.”
Det er den enkle vision, der understøtter fremtidens folkeskole. Folkeskolen skal løbende indrage virksomheder, foreninger og andre interessenter, så undervisningen bliver mere virkelighedsnær for eleverne, både i teori og praksis.
Skolenivirkeligheden.dk gør det nemt at finde et forløb, en oplevelse eller en inspirationskilde, der passer ind i de fleste læringsforløb. Lige fra at lave sin egen køkkenhave til hvorfor man betaler skat, eller til hvordan man får bevægelse ind i skoledagen.
VIL DU VÆRE ET TILBUD?
Skolenivirkeligheden.dk arbejder på, at få et så bredt netværk som muligt, med en masse spændende tilbud. Derfor er vi altid på jagt efter nye partnere. Så kan du se dig selv, dit arbejde, forening eller firma som et tilbud vi kan udbyde til skoler, så hører vi meget gerne fra dig.
Her er nogle af de kriterier man skal overveje og kunne svare ja til,
før man kan blive et tilbud gennem skolenivirkeligheden.dk:
- Udbyderen skal være engageret
- Udbyderen skal have en høj faglighed
- TIlbuddet skal være relevant for skole og dagtilbud
- Tilbudet skal være tilgængelig i tidsrummet kl. 8-16
- Udbyderen skal have en børne-attest, hvis forløbet varetages uden lærere/pædagoger
- Udbyderen skal kunne formidle til børn
- Udbyderen skal have en fast kontaktperson
- Svartid ved henvendelse gennem skolenivirkeligheden.dk – max. 3 hverdage
- Udbyderen skal have mindst et konkret tilbud
- Udbyderen skal have kapacitet til min. 25 elever
- Udbyderen skal overholde markedsføringsloven i sin formidling overfor børn
- Tilbuddet skal prismæssigt være tilgængeligt for skolerne.
Det er skolenivirkeligheden.dk, der til hver en tid bedømmer om ovenstående
kriterier er opfyldt, og om tilbuddet kommer med på hjemmesiden.