Kattegatcentret – Zzzzov med hajerne
Godt og vel 7000 skoleelever bliver hvert år bidt af hajer, når de overnatter her hos os. Og det er ikke så sært. Akvarierne er dobbelt så flotte i natbelysningen, og det er super fascinerende at sove i hajtunnellen med kun seks cm til de store dyr eller ved siden af rørebassinerne, hvor det forunderlige liv både kan ses og høres.
Men inden, vi sover, må vi lige høre en masse om hajerne! Eleverne skal også dissekere blæksprutter, der senere kastes ud som foder i den store hajtank. Hen på aftenen er der opgaveløb, hvor det skal vise sig, om dagens undervisning har bidt sig fast. Alt i alt en uhyggeligt hyggelig klassetur til Kattegatcentret!
Tidspunkt
Målgruppe
Fag
Pris
Max. antal børn
Varighed
Hvor?
Kattegatcentret - Grenaa
Færgevej 4
8500 Grenaa
Telefonnummer
Webside
E-mailadresse
Kontaktperson
Skoletjeneste og udvikling
Som leder af skoletjenesten på Kattegatcentret, glæder jeg mig til at lede en “stime småfisk” rundt i vores våde, sjove og lærerige univers.
Jeg er uddannet lærer, og har undervist i folkeskolen frem til oktober 2018 primært i naturvidenskabelige fag. Min interesse for havet er “dybtfølt”, for jeg er nemlig undervandsjæger og jager fisk til familiens aftensmåltid på store dybder og med stor tålmodighed.
Jeg håber at kunne give et stykke af mig selv og min egen interesse i hav og natur til de elever som besøger skoletjenesten på Kattegatcentret