Kattegatcentret – Kryb og kravl under overfladen

Kontakt forløb her

Det kribler og krabler ved stranden! Formidleren trækker i vaders og fisker sære skabninger op af havet.

På stranden laver vi akvarier, hvori fangsten undersøges nærmere. Eleverne lærer at genkende dyrene, ligesom de får rig mulighed for at håndtere de levende dyr – og måske skal der endda smages på fangsten!

Gennem lege og aktiviteter lærer vi, hvordan dyrene er tilpasset det særlige miljø, de bor i, og hvordan de indgår i havets fødekæder. Læringen kan understøttes af aktivitetsark og billedopgaver.

Forløbet giver også adgang til Kattegatcentret, så efter turen kan I besøge akvariet og måske spise jeres frokost blandt hajer og rokker.

Forberedelse: Kattegatcentret kan efter ønske sende materiale, der er egnet til aldersniveauet.

Til ”Kryb og kravl” lærer eleverne blandet andet…

• At genkende dyr
• At håndtere levende dyr
• At beskrive tilpasninger hos udvalgte arter
• Om fødekæder og begreberne rovdyr og byttedyr

”Kryb og kravl” arbejder med læreplanstemaet ”Natur, udeliv og science” for dagtilbud og med følgende stofområder i natur/teknologi:
• Organismer
• Undersøgelser i naturfag
• Naturen lokalt og globalt

Læs om priser og praktisk information

Find undervisningsmaterialer her

Tidspunkt
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Målgruppe
Børnehaver & Dagtilbud
0. klasse
1. klasse
2. klasse
3. klasse
Fag
Biologi
Dansk
Matematik
Natur og teknologi
Pris
65,- pr. elev/lærer (975,- for hold under 15 personer)
Betaling
Hvor?

Kattegatcentret

Færgevej 4
8500 Grenaa

Telefonnummer

52137231

Webside

Forløbets hjemmeside

E-mailadresse

sf@kattegatcentret.dk

Kontaktperson

Søren Forsberg
Skoletjeneste og udvikling

​Som leder af skoletjenesten på Kattegatcentret, glæder jeg mig til at lede en "stime småfisk" rundt i vores våde, sjove og lærerige univers. 

Jeg er uddannet lærer, og har undervist i folkeskolen frem til oktober 2018 primært i naturvidenskabelige fag. Min interesse for havet er "dybtfølt", for jeg er nemlig undervandsjæger og jager fisk til familiens aftensmåltid på store dybder og med stor tålmodighed. 

Jeg håber at kunne give et stykke af mig selv og min egen interesse i hav og natur til de elever som besøger skoletjenesten på Kattegatcentret

Se alle forløb fra

Kattegatcentret

Ring på 91 32 58 31 eller skriv til mig på thomas@skolenivirkeligheden.dk, hvis du har kommentarer eller spørgsmål til Syddjurs Kommunes Skolenivirkeligheden.dk side. Det er også mig du skal kontakte, hvis du har brug for hjælp til at oprette et tilbud, mangler et tilbud, eller hvis du har rettelser til et allerede eksisterende tilbud.

 

Som ildsjæl hos Skolen i Virkeligheden tilbyder du dit eget forløb til folkeskolebørn, hvor du deler og formidler noget du brænder for. På den måde hjælper du børnene med at få nye oplevelser på skemaet.

Skolenivirkeligheden.dk arbejder på, at få et så bredt netværk som muligt, med en masse spændende forløb der kan give børn oplevelser de husker resten af livet. Derfor er vi altid på jagt efter nye partnere. Så kan du se dig selv, dit arbejde, forening eller firma som et forløb vi kan udbyde til skoler, så opret dig som et forløb her.