Kattegatcentret – I et hav af plastik

Kontakt forløb her

Tusindvis af tons plastik ender hvert år i havet og nedbrydes langsomt til mikroplastik, som med havstrømme spredes rundt på hele kloden. Med stereoluppen zoomer vi ind på problemet, når vi åbner op for en sild og identificerer mikroplastik i fiskens fordøjelsessystem.

I dette forløb præsenteres eleverne for et hav af plastik og får øjnene op for hvilke konsekvenser, det har for livet i havet. Mikroplastik findes overalt og ender endda også, i de fisk vi fanger og spiser. I forløbet anerkender vi plastik som den fantastiske opfindelse det rent faktisk er, og retter i stedet fokus på det egentlige problem ved plastik: Et stigende forbrug, ringe genanvendelighed og dårlig håndtering af affald.

Praktisk bliver eleverne stillet over for en masse spændende ”hands on” opgaver. Eleverne hjælpes først ad med at åbne op for en sild og lede efter mikroplastik i dens fordøjelsessystem, og bliver efterfølgende introduceret for en stereolup og den fantastiske verden, der åbner sig op, når der zoomes ind! Gennem lette øvelser på forhåndsindstillede apparaturer skal eleverne stille skarpt på et hav af små fantastiske organismer og eventyrfulde havskatte.

Til overbygningselever egner dette forløb sig rigtig godt til efterfølgende rapportskrivning, hvor eleverne i Kattegatcentret får mulighed for at dele resultater samt diskutere og perspektivere sammen med underviseren på baggrund af elevernes umiddelbare nysgerrighed og undren over emnet. Med simpelt udstyr får eleverne endda mulighed for at ”knipse” og uploade billeder med op til 100 ganges forstørrelse.

Tidspunkt
Hele Året
Målgruppe
4. klasse
5. klasse
6. klasse
7. klasse
8. klasse
9. klasse
Fag
Biologi
Natur og teknologi
Max. antal børn
28
Gratis
Hvor?

Kattegatcentret

Færgevej 4
8500 Grenaa

Telefonnummer

52137232

Webside

Undervisning i Kattegatcentrets Skoletjeneste er gratis for skoler, men der skal betales for entré (Maks 28 elever pr. hold). Læs mere på vores hjemmeside.

E-mailadresse

kk@kattegatcentret.dk

Kontaktperson

KIM RATH KOFOED
Biolog og underviser
Skoletjenesten

T: +45 87 58 05 10
M: +45 52 13 72 32

Se alle forløb fra

Kattegatcentret

Ring på 91 32 58 31 eller skriv til mig på thomas@skolenivirkeligheden.dk, hvis du har kommentarer eller spørgsmål til Syddjurs Kommunes Skolenivirkeligheden.dk side. Det er også mig du skal kontakte, hvis du har brug for hjælp til at oprette et tilbud, mangler et tilbud, eller hvis du har rettelser til et allerede eksisterende tilbud.

 

Som ildsjæl hos Skolen i Virkeligheden tilbyder du dit eget forløb til folkeskolebørn, hvor du deler og formidler noget du brænder for. På den måde hjælper du børnene med at få nye oplevelser på skemaet.

Skolenivirkeligheden.dk arbejder på, at få et så bredt netværk som muligt, med en masse spændende forløb der kan give børn oplevelser de husker resten af livet. Derfor er vi altid på jagt efter nye partnere. Så kan du se dig selv, dit arbejde, forening eller firma som et forløb vi kan udbyde til skoler, så opret dig som et forløb her.