Karpenhøj Naturcenter – Livet på det lave vand
Ved hjælp af net og vandkikkerter skal vi undersøge det lave vand og livet langs kysten.
Vi starter forløbet med en introduktion til emnet og til det udstyr der skal bruges. Derefter skal eleverne have waders og redningsveste på og vi skal i fællesskab have udstyret ned på stranden.
Alle elever er sammen i makkerpar som både skal fange dyr i fællesskab men som også er hinandens støtter i evt. bølger, vind og glatte sten.
Efter jagten ude i det lave vand skal dyrene sorteres i grupper der har noget til fælles. Efter sorteringen skal vi snakke om de forskellige grupper af dyr og der kan indsamles data om dyrene.
Hvis der er fanget nok rejer serveres der en lille smagsprøve på friskkogte rejer.
Forløbet slutter med at udstyret bæres tilbage til traileren.
Alt efter jeres ønske og hvad I arbejder med hjemme på skolen kan forløbet dreje sig om livet på det lave vand generelt, om en bestemt gruppe dyr, biotop eller om et enkelt dyr. Det tilpasser vi i fællesskab inden jeres besøg.
Forløbet kan bruges som en introduktion til emnet, som en tur midt i et undervisningsforløb hvor der indsamles data om dyrene eller som en afslutning på jeres arbejde med emnet.
Det er godt at have skiftetøj med, da man kan blive våd.
Tidspunkt
Målgruppe
Fag
Pris

Hvor?
Karpenhøj Naturcenter Forløbet kan laves langs alle kyster i Syddjurs Kommune
Dragsmurvej 12
8420 Knebel
Telefonnummer
Webside
Karpenhøj Naturcenter tilbyder en lang række formidlingsforløb
E-mailadresse
karpenhoejnaturcenter@gmail.com

Kontaktperson
Mette Foged
Biolog, naturformidler og udeskolevejleder