Skolevenner – frivillige fra Ældre Sagen
Skolevenner tager udgangspunkt i det gode generationsmøde, der er til glæde og gavn for både børn og ældre. Den frivillige bidrager med socialt samvær, nærvær og livserfaring.
Frivillige skolevenner fra Ældre Sagen indgår i et samarbejde med lærere og pædagoger omkring aktiviteter, der har børnene i centrum. Frivillige kan ikke erstatte det faste personale, indgår ikke i normering og må ikke stå alene med børnene med ansvar for pædagogisk arbejde eller læring. Den frivillige bliver som regel koblet 1:1 med en lærer og deltager i timer efter aftale som en ekstra hånd fx en gang om ugen eller hver 14. dag. Alternativt kan den frivillige have en løsere tilknytning til en klasse, et team eller et område på skolen.
Mulighederne for samarbejde er mange og kan f.eks. være:
- I dansk omkring højtlæsning og læsetræning – læsetanter
- Lektiehjælp
- I håndværk og design som en ekstra voksen når 25 lever skal lære at strikke
- Madkundskab
- Øve tabeller i matematik i indskolingen
- Træning af dialog i fransk, tysk og engelsk på mellemtrin og udskoling
Samarbejdet og aktiviteterne afhænger af skolens/lærerens ønsker og den frivilliges præferencer.
Tidspunkt
Målgruppe
Fag

Hvor?
Tilbuddet foregår på jeres skole
Telefonnummer
Webside
E-mailadresse

Kontaktperson
Katrine Heinild
Konsulent, Frivilligafdelingen, Ældre Sagen
Formidler kontakt til jeres lokale afdeling af Ældre Sagen