Skolen skal ud i virkeligheden, og virkeligheden skal ind i skolen

Skolen i virkeligheden er til for alle børn i aldersgruppen 0-18 år​
Skolenivirkeligheden.dk gør det nemt at finde et forløb, en oplevelse eller en inspirationskilde, der passer ind i de fleste læringsforløb for børn og unge. Lige fra at gå på kunstoplevelse i byrummet, besøge en gård eller en virksomhed tæt på dig.

Vil du bidrage?
Skolenivirkeligheden.dk arbejder på at få et så bredt netværk som muligt med en masse spændende tilbud. Derfor er vi altid på jagt efter nye samarbejdspartnere. Så kan du se dig selv, dit arbejde, forening eller firma som et tilbud,  og vil du være en del af Skolenivirkeligheden.dk i Holbæk, så hører vi meget gerne fra dig.

Her er nogle af de kriterier man skal overveje og kunne svare ja til,
før man kan blive et tilbud gennem Skolenivirkeligheden.dk
:

• Udbyderen skal være engageret
• Udbyderen skal have en høj faglighed
• TIlbuddet skal være relevant for skole og dagtilbud
• Tilbuddet skal være tilgængelig i tidsrummet kl. 8-16
• Udbyderen skal have en børneattest
• Udbyderen skal kunne formidle til børn
• Udbyderen skal have en fast kontaktperson
• Svartid ved henvendelse gennem skolenivirkeligheden.dk – max. 4 hverdage
• Udbyderen skal have mindst et konkret tilbud
• Udbyderen skal have kapacitet til min. 25 elever
• Udbyderen skal overholde markedsføringsloven i sin formidling over for børn
• Tilbuddet skal prismæssigt være tilgængeligt for skolerne.

Det er skolenivirkeligheden.dk/holbaek, der til hver en tid bedømmer om ovenstående
kriterier er opfyldt, og om tilbuddet kommer med på hjemmesiden.

Jeg er Kulturkoordinator i Læring og Trivsel / Holbæk kommune. Hvis du vil høre mere om skolenivirkeligheden.dk, har spørgsmål, gode forslag eller ønsker at blive et tilbud til kommunens dagtilbud og skoler, må du meget gerne kontakte mig på skolenivirkeligheden@holb.dk eller på telefon: 72 36 94 25

Som ildsjæl hos Skolen i Virkeligheden tilbyder du dit eget forløb til folkeskolebørn, hvor du deler og formidler noget du brænder for. På den måde hjælper du børnene med at få nye oplevelser på skemaet.

Skolenivirkeligheden.dk arbejder på at få et så bredt netværk som muligt, med en masse spændende forløb. Vi er en fælleskommunal portal, der ud over at have egne lokale forløb, deler regionale og landsdækkende forløb. Er I som kommune interesserede i, at få jeres lokale forløb på skolenivirkeligheden.dk, så tag kontakt til os for at høre mere.