Tobaksforebyggelse - 7. klasse - Alle Tiders Tobak - hvem påvirker dig?
-
Tobaksforebyggelse i 7. klasse
Alle Tiders Tobak – Hvem påvirker dig?
”Alle Tiders Tobak” er en historisk gennemgang af tobakkens tilstedeværelse i vores samfund. Den starter med Columbus, som bringer tobakken med fra Amerika, og slutter ved den seneste rygelov, som er vedtaget i 2020.
I gennemgangen af tobaksrelaterede historiske begivenheder tydeliggøres historiens påvirkning på hverdags- og samfundsliv, og eleverne får en forståelse af, at deres eget liv og samfundskulturen omkring rygning er resultatet af en historisk påvirkning.
Denne sammenhængsforståelse bruger eleverne i anden del af undervisningsforløbet til at vurdere, hvad der påvirker mennesker i dag til at ryge, og til at finde tiltag, der ændrer rygekulturen fra, hvor vi befinder os i dag.
Tilbuddet kræver ingen forberedelse, da klassen i to lektioner får besøg af en formidler fra CFU, der står for undervisningen. Læreren skal dog være til stede. Tilbuddet er oplagt at bruge i historieundervisningen, men kan også bruges som del af danskundervisningen med fokus på sammenhæng og kommunikation. Ligeledes opfylder tilbuddet fagformål i det timeløse fag sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab.
Ved ønske om besøg i klassen, kontakt: CFU Sundhed og trivsel E-mail: cfu-sundhed@ucsyd.dk
GRATIS FORLØB
Årstid
Hele Året
Målgruppe
7. klasse
Fag
- Dansk
- Historie
- Samfundsfag
- Sundheds- og Seksualundervisning