Cykling er både sundt og sjovt, og når man lærer færdselsreglerne at kende, er det også en god transportform. I det gratis materiale “Sofus og Sofia til Kids Tour” kommer man med børnene i skole, og lærer om trafikken gennem leg og aktiviteter, der kan gøre børnene mere cykelsikre og bedre klædt på til at færdes i trafikken.
“Sofus og Sofia til Kids Tour” henvender sig til de ældste børn i børnehaven og børn i 0. og 1. klasse.
Gennem leg, teori og øvelser arbejder børnene sig igennem de forskellige læreplanstemaer, samtidig med at de udvikler deres cyklefærdigheder og adfærd i trafikken. Pakken er bygget op omkring historien om Sofus og Sofia, som lærer om trafik- og cykelsikkerhed, og underbygges af opgaver, både fysisk på cyklen og på papir.