15. juni fonden – Kikkertbrug og fuglesafari
Lær at bruge en kikkert og se hvilke fuglearter du kan finde.
Hvordan indstiller jeg og fokuserer med en kikkert? Hvilke fugle finder jeg omkring mig, og hvordan ser jeg forskel på de forskellige arter?
Forløbet starter med at eleverne lærer at bruge en kikkert. Herunder hvordan de justerer og tilpasser den til dem selv, samt hvordan man fokuserer med kikkerten.
Til de indledende øvelser bruges ophængte billeder, som eleverne skal finde, fokusere på med kikkerten og efterfølgende beskrive. Herunder snakker vi identificering af fugle, og hvilke karakteristika/kendetegn der er vigtige. Ex. farve på næb, hals og vinger.
Når eleverne har fået styr på brugen af kikkerten skal de på fuglejagt i Arboretet på egen hånd. Udstyret med kikkert, bog og arbejdsark skal fuglene findes, observeres og bestemmes. Hvilke arter kan I finde? Hvem finder mon flest forskellige arter?
Den indledende del af forløbet med kikkertbrug foregår sammen med naturformidleren. Anden halvdel af forløbet – Fuglesafarien – foregår uden formidleren, og varetages selv af lærer og elever. Skolestuen kan bruges under hele forløbet.
Det underliggende tema i forløbet er biotop- og artsdiversitet. Forskellige arter findes i forskellige biotoper, og ved at bevæge sig gennem Arboretet, vil eleverne opleve forskellige biotoper og arterne tilknyttet disse. Ved søerne findes ænder og svaner (og hvis man er meget heldig også isfuglen); Stor flagspætte findes ved samlinger af store gamle træer; Fuglekongen ved gammel granbevoksning. I Arboretet findes mange forskellige biotoper, og ved at undersøge disse, har man ligeheden for at finde mange forskellige arter.
Tidspunkt
Målgruppe
Fag
Max. antal børn
Varighed
Læringsmål
– Eleven kan sortere og klassificere.
– Eleven kan bestemme dyr.
– Eleven har viden om hovedgrupper og enkel klassifikation af dyr.
– Eleven har viden om naturområder.
– Eleven kan udføre enkle feltundersøgelser i naturområder.

Hvor?
Aboretet
Arboretvej 2
2970 Hørsholm
Telefonnummer
E-mailadresse

Kontaktperson
Naturformidler