Skolen i virkeligheden / Favrskov

Brug virkeligheden Lær mere

…eller vælg efter

Fag
Målgrupper
Tidspunkter

Et udpluk af kommunens

Spændende forløb

Med afsæt i højskolelærer og teolog Christian Hjortkjærs bog “Utilstrækkelig” skal eleverne arbejde med begreberne forbud, påbud og idealer samt undersøge, hvordan begreberne kommer til udtryk i samfundet, i kunsten, i litteraturen og i religioner. Eleverne får i projektet mulighed for at stoppe op og tænke over, hvad de forskellige påbud kræver af dem, hvem der er afsenderen, og hvad de egentlig selv kan og vil tage ansvar for. Der indgår et interaktivt besøg i den lokale kirke og tilmeldte klasser modtager elevhæftet “Lister, lister, lister” til alle elever.
Med afsæt i et udvalg af tekster fra bogen “Til ungdommen” af Linn Skåber samt den bibelske myte Menneskene spiser af frugten fra træet midt i haven undersøger eleverne i dette projekt nogle af de eksistentielle spørgsmål og overvejelser, der knytter sig til ungdomslivet og overgangen fra barn til voksen. Det kristendomsfaglige omdrejningspunkt er overgangsmotiver, og projektet har udblik til overgangsritualer i kristendommen og andre religioner. Der er i tilknytning til projektet mulighed for at se forestillingen “Til ungdommen” fremført af Teater V. Der er et begrænset antal pladser til forestillingen.
I dette projekt får eleverne basal viden om, hvorfor påsken fejres i kristendommen, og hvad der egentlig ligger bag de enkelte helligdage i påsken. Der er udarbejdet 5 korte film til projektet, hvor den italienske kunstner Giottos fresker over påskeberetningen lidt efter lidt tegnes frem, mens de fire påskedage genfortælles. I påskeberetningen sker der nogle ret vilde og uventede ting, som i projektet kaldes plot twists. Eleverne skal på jagt efter disse plot twists i fortællingerne. Eleverne skal også måle stemningen på de enkelte dage med en stemningsmåler for at fornemme det samlede drama fra Palmesøndag til Påskedag.
For mange er julen en tid med kalenderlys, gaver, veldækkede borde og kærlige familier, men for andre er julen helt anderledes. Den første jul blev fx fejret i en stald, og for hovedpersonen, i den nyskrevne novelle “Kolde fødder”, skal den fejres på det lokale værtshus. Fælles for både den bibelske fortælling og pigen i novellen er, at julen fejres på kanten af samfundet, og at den måde at fejre jul på næppe vil finde vej til ugebladenes glittede glansbilledreportager. Og netop gabet mellem fortællingen om den perfekte jul og den alt andet end perfekte jul, som mange mennesker hvert år oplever, er omdrejningspunktet for dette projekt.
– Om at læse bibelske tekster med forskellige briller. I projektet skal eleverne på mellemtrinnet læse bibelske tekster med forskellige ’briller’, d.v.s. de skal fremdrage forskellige fortolkninger af de bibelske tekster, som er afhængige af, hvilken synsvinkel de læser fra. Projektet viser, hvordan forskellige synsvinkler helt grundlæggende er indbygget i vores sprog; hvor selv de mindste ord kan fortolkes forskelligt, selvom vi ubevidst tror, at alle opfatter dem ens. Projektet lægger vægt på metaforen, som noget kropsligt funderet, der spiller med i alt, hvad vi gør. Denne erkendelse leges bl.a. ind gennem brillefodbold og forskellige øvelser. Der er også produceret en tegnefilm til projektet, hvor drengen Oskar læser fortællingen om vandringen på søen gennem tre forskellige briller.
Thomas Rasmussen
Kontakt Skolen i Virkeligheden
Thomas Rasmussen

Ring på 91 32 58 31 eller skriv til mig på thomas@skolenivirkeligheden.dk, hvis du har kommentarer eller spørgsmål til Skolenivirkeligheden.dk. Det er også mig du skal kontakte, hvis du har brug for hjælp til at oprette et tilbud, mangler et tilbud, eller hvis du har brug for hjælp til, hvordan du retter i et allerede eksisterende tilbud.

Som ildsjæl hos Skolen i Virkeligheden tilbyder du dit eget forløb til folkeskolebørn, hvor du deler og formidler noget du brænder for. På den måde hjælper du børnene med at få nye oplevelser på skemaet.

Skolenivirkeligheden.dk arbejder på at få et så bredt netværk som muligt, med en masse spændende forløb. Vi er en fælleskommunal portal, der ud over at have egne lokale forløb, deler regionale og landsdækkende forløb. Er I som kommune interesserede i, at få jeres lokale forløb på skolenivirkeligheden.dk, så tag kontakt til os for at høre mere.