Laserskær pynt til jeres klasse med Tech-teket
Tag jeres elever med til Tech-teket og lav flot og personlig pynt til klasselokalet med laserskæring!
Eleverne arbejder i makkerpar og designer deres egen pynt ud fra et tema, I selv vælger – fx Halloween, jul, Ramadan, nytår, påske, klassefest eller noget helt andet.
I skoletiden åbner vi Bibliotekets makerspace for Ballerups børn, så de kan arbejde kreativt og praktisk med teknologi. Eleverne lærer at designe i et digitalt tegneprogram som Google Tegning, Inkscape eller GeoGebra – alt efter fagligt fokus. Sammen laserskærer vi derefter pynten i materialer som MDF, karton eller genbrugsmaterialer.
Forløbet kan tilpasses forskellige faglige vinkler som matematik, religion, håndværk og design, billedkunst eller klassens fællesskab.
Praktisk information
Forberedelse:
• Vælg et tema for pynten.
• Lav makkerpar hjemmefra.
• Find inspiration og tegn skitser på forhånd.
• Lav et moodboard pr. gruppe – vi anbefaler Padlet via Skoletube.
• Send jeres tema, når I booker forløbet.
Det tilbyder vi:
• Introduktion til det valgte tegneprogram.
• Tips til design til laserskæring.
• Alle får laserskåret deres pynt.
Der er begrænset antal forløb, og pladserne tildeles efter først til mølle-princippet.
Booking og målgruppe
• Forløbet er for 4.–6. årgang i Ballerups folkeskoler.
• Hver klasse kan booke ét forløb pr. skoleår.
• Forløbene afholdes i uge 35–51, mandag, onsdag eller fredag kl. 9.00–12.00.
Tidspunkt
Målgruppe
Fag
Pris
Max. antal børn
Varighed
Hvor?
Ballerup Bibliotek - Tech-teket
Banegårdspladsen 1, 1., 2750 Ballerup
2750 Ballerup
Telefonnummer
E-mailadresse
Kontaktperson
Formilder med fokus på teknologiglæde og Tech-teket