Kildedal By: Planteportrætter – om vandet
Klassen deltager i 2 workshops fordelt over 2 halve dage. Din klasse kan tilmeldes følgende dage på et formiddags- eller eftermiddagshold:
13. + 15. august
19. + 21. august
27. + 29. august
Forløbet er en del af kunstnerisk byudvikling for den fremtidige Kildedal By. Sammen med børn fra lokalmiljøet vil vi sætte fokus på områdets biodiversitet og sammen skabe opmærksomhed på miljøet.
Workshoppen
Dag 1. Vi indtager området, finder planter, tegner og får viden om planterne. Vi taler om vandets betydning, før og nu, samt planterne, der knytter sig til det. Vi laver et fotoherbarium for planterne. Planter plukkes så vidt muligt ikke.
Dag 2. Vi plukker og indsamler de samme planter som indgik i fotoherbariet fra dag 1. Det hjælper med at skærpe opmærksomheden både på arten, samt hvor man fandt den. Altså en form for skattejagt. Camilla Berner tager et planteportræt af person og planter sammen, som efterfølgende vil blive en del af et samlet kunstprojekt, printet og udstillet i det offentlige rum i Ballerup.
Indhold:
Sanselig vandring i naturen inklusiv gå- og samtaletid.
Elevopgaver – finde og tegne planter
Artsbestemme og dokumentere
Udstilling (efterfølgende udstilles portrætter og herbarier)
Forløbet udbydes af Arealudviklingsselskabet Kildedal P/S og laves i samarbejde med kunstner Camilla Berner.
Se flere billeder
Tidspunkt
Målgruppe
Fag
Max. antal børn
Varighed
Hvor?
Mødested: Parkeringspladsen v. Kildedal St. - hvis ikke andet aftales med den enkelte skole
Telefonnummer
Webside
E-mailadresse
Kontaktperson
Camilla Berner (f. 1972) arbejder inden for det tværfaglige kunst- og naturvidenskabelige felt og væver sin viden om og interesse for planter, landskaber og natur ind i sin kunstneriske praksis. Hendes arbejde er som regel stedsspecifikt og involverer de naturlige materialer – planter, jord, træ – der findes på det bestemte sted.