Når søskende strides
Kontakt forløb herNære relationer mellem søskende, forældre-børn og kammerater indeholder et væld af følelser – det er med til at gøre dem nære. De positive følelser som glæde, legesyge og latter er vi gode til at håndtere. Men når misundelsen, vreden eller følelsen af at være overset melder sig, kommer både børn og voksne ofte til kort.
Med udgangspunkt i elevernes erfaringer med de nære relationer arbejder klassen med søskende-fortællinger fra Bibelen. Projektet arbejder især med misundelse, forskelsbehandling og uretfærdighed. De elever som ikke har søskende tager udgangspunkt i andre nære relationer.
Det er projektets primære mål at åbne op for en samtale om de ”svære følelser” i de nære relationer, samt at give eleverne kendskab til bibelske fortællinger de kan genkende sig selv i, med henblik på at erkende egne reaktioner og arbejde med konfliktløsning.
Fortællinger der indgår i projektet:
Kain og Abel – misundelsen er i verden
Isak og Ismael – de sammenbragte børn
Jakob og Esau – tvillinger er heller ikke lige
Josef og hans brødre – fars kæledægge
Maria og Martha – hvorfor er det lige mig?
Den fortabte søn og hans bror – når uretfærdigheden sker fyldest
Fakta om projektet
Fagområde: Dansk og kristendomskundskab
Målgruppe: 1. – 3. klasse
Omfang: 5-9 lektioner
Periode: fra 1.10 2024 til juni 2025
Tilmelding: senest 1.9 2024
Tilmeldte lærere modtager:
Lærervejledning
Elevhæfter
Tidspunkt
Målgruppe
Fag
Max. antal børn
Varighed
Telefonnummer
Webside
E-mailadresse
Kontaktperson
Religionsfaglig og pædagogisk konsulent Cand. Mag. i religionssociologi og historie Folkekirkens Skoletjeneste i Ballerup-Furesø