Arkitektur, matematik og broer

Kontakt forløb her

Synes I, at arkitektur er spændende, og vil I gerne arbejde med geometri og bæredygtighed? Kom ind i Dansk Arkitektur Center og eksperimentér med arkitektur, geometriske former og broer!​

Med forløbet Arkitektur, matematik og broer kan I undersøge og afprøve forskellige brokonstruktioner, samtidig med at I arbejder med ideer til, hvordan vi kan skabe grønnere og mere bæredygtige byer. Gennem øvelser, tests og eksperimenter får I øget forståelse for geometrisk tegning, opmåling og konstruktioner med geometriske figurer, samt hvordan arkitektur og byplanlægning kan bidrage til en bæredygtig fremtid.

Forløbet indledes med en kort gåtur langs Inderhavnen, hvor I undersøger og skitserer eksempler på københavnske broer med udgangspunkt i simple geometriske former. Tilbage i DAC inddeler vi jer i grupper, hvor I designer og bygger broer af forskellige materialer ud fra den erfaring, I har gjort jer. Vi afslutter forløbet med en præsentation af jeres brodesigns og tester naturligvis også deres holdbarhed.

Arkitektur, matematik og broer giver forståelse for arkitekturens mange former og funktioner, og styrker kompetencer inden for konstruktion, geometri, bæredygtig byplanlægning og samarbejde.

Under forløbet arbejder vi med
Geometrisk tegning og figurer: I skitserer og arbejder med geometriske former, som bruges i arkitektur og brodesign.
Forskellige brokonstruktioner: I lærer om og bygger broer med inspiration fra forskellige typer konstruktioner.
Arkitekturens form, funktion og bæredygtighed: I udforsker, hvordan arkitektur kan påvirke byen og bidrage til bæredygtighed.
Design, skitsering og konstruktion: I går fra idé til færdig model og eksperimenterer med materialer og teknikker.

OBS: Bemærk at dele af forløbet er udendørs. Påklædning efter vejret. På forløbets hjemmeside findes materialer til før- og efterarbejde.

Tidspunkt
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
Målgruppe
4. klasse
5. klasse
6. klasse
Fag
Billedkunst
Elevernes alsidige udvikling
Håndværk og Design
Innovation og entreprenørskab
Matematik
Pris
Forløbet er gratis for alle folkeskoler i Ballerup Kommune. Der er indgået en aftale mellem Ballerup Kommune og DAC.
Max. antal børn
28
Varighed
2,5
Gratis
Hvor?

Dansk Arkitektur Center

Bryghuspladsen 10
1473 København K

Telefonnummer

20969342

Webside

Forløbets hjemmeside

E-mailadresse

booking@dac.dk

Kontaktperson
Dansk Arkitektur Center

Book jeres forløb på DACs booking-side, og skriv under bemærkning “Ballerup-aftale”. Bemærk det kun er gældende for folkeskoler i Ballerup Kommune.

Se alle forløb fra

Dansk Arkitektur Center

Rediger forløb

Husk at udfylde en korrekt e-mail adresse
Vi kan ikke behandle din forespørgsel i øjeblikket. Prøv venligst igen.

Såfremt den indtastede e-mail findes i vores system, vil du modtage yderligere information.
Response code:

Ring på 44 77 28 62 eller skriv til mig på cjh@balk.dk, hvis du har kommentarer eller spørgsmål til Ballerup Kommunes skolenivirkeligheden.dk side. Det er også mig du skal kontakte, hvis du har brug for hjælp til at oprette et tilbud, eller hvis du har rettelser til et allerede eksisterende tilbud.

Over 70% af verdens CO2-udledning kommer fra byerne. CO2-udledningen skaber globalopvarmning og klimaforandringer, der rammer byerne som klimaudfordringer i form af oversvømmelser, jordskælv og orkaner.Med det tværfaglige undervisningsforløb “Vores bæredygtige by” opnår eleverne erfaring med at arbejde med Verdensmål 11, de får blik for mulige løsninger og en forståelse for egen handlemuligheder. De arbejder gennem en designproces og konkretisere deres egen idéer og løsninger i modelarbejde ind i en større bymodel. Book jeres forløb på deres booking-side, og skriv under bemærkning “Ballerup-aftale”. Bemærk det kun er gældende for folkeskoler i Ballerup Kommune.