Et mystisk fund – historiske kilder og søgestrategier

  • Hvor?

    Ballerup Bibliotek

    Banegårdspladsen 1

    2750 - Ballerup

    Telefonnummer

    42778415

    E-mailadresse

    slib@balk.dk

    Kontaktperson
    sarah

    Sarah Engel Libonati

    Ungeformidler

    skipper-skrak-blade

    Du har fundet en mystisk ting fra fortiden – men hvordan finder du ud af, hvad det er? I dette forløb skal eleverne på detektivarbejde i fortiden og på opdagelse i bibliotekets fysiske og digitale samling. 

    Formålet med forløbet er at styrke elevens viden om hvad en historisk kilde kan fortælle, hvordan man kan søge baggrundsviden på biblioteket, samt at der er forskel på historiske kilder og kilder der fungerer som baggrundsviden.  

    Først arbejder eleverne analogt med en historisk genstand, hvor de bliver udfordret til at undersøge og stille spørgsmål til den. Dernæst søger de baggrundsviden om deres fund på Google og på bibliotekets hjemmeside. Eleverne finder bøger eller artikler – måske begge dele.

    Til afrunding interviewer eleverne hinanden i grupper om deres fund – hvad kan de fortælle om den og hvor har de deres viden fra?

    Forløbet er udarbejdet af Ballerup Bibliotek og Skoletjenesten Pederstup og afvikles derfor af både en bibliotekar og en historiker.

    Læringsmål:

    Historie efter 6. klassetrin (Kildearbejde). Eleverne skal vide:

    • Hvad en historisk kilde er
    • Hvad historisk baggrundsviden er
    • Hvordan kilder og baggrundsviden kan fortælle os noget om fortiden

    Dansk efter 6. klassetrin (Læsning og Fremstilling). Elever skal kunne:

    • udforme et mindmap og formulere søgeord
    • udvælge gode søgeord og søge på dem i Google
    • søge efter materialer på bibliotekets hjemmeside og udvælge de mest relevante resultater

    Tilbudet foregår på Ballerup Bibliotek

     

     

    GRATIS FORLØB

    Årstid
    • November
    • December
    Målgruppe
    • 5. klasse
    • 6. klasse
    Fag
    • Dansk
    • Historie
    Varighed

    2 timer

    Max. antal børn

    30

    Se mere her
    sort-logo-kom-bal

    Forløbets hjemmeside

    SE ALLE FORLØB FRA Ballerup Bibliotek