MOTORSPORT PÅ SKOLESKEMAET
Formål
Formålet med undervisningsforløbet er, at skabe opmærksomhed omkring kompetencer og kvaliteter, som motorsport kan være med til at understøtte. I et tæt samarbejde mellem motorsportsklubber, EUD og folkeskole, ledes eleverne igennem et bredt tværfagligt forløb.
Eleverne præsenteres for og skal arbejde med områder inden for:
• EUD-uddannelsen ”mekaniker, pladesmed, mm.”
• Teknisk mekanisk forståelse (motorlære)
• Matematik/Fysik/Kemi
• Fysisk træning
• Historie/samfundsfag
Undervisningen bygges op i et fire-ugers forløb med både praktiske og teoretiske øvelser.
Uge 1: Intro + opstart
Eleverne introduceres til forløbet og får udleveret elevhæftet.
Den indledende undervisning indeholder historisk introduktionsforløb til motorsporten ud fra både et historisk og samfundsmæssigt perspektiv.
– Historisk udvikling
– Bilens betydning for samfundsudviklingen
– Biler og sikkerhed, Biler og brændstof
– Arbejde med dilemmaer (udledning, infrastruktur og transport)
– Arbejde med FN’s Verdensmål
Fysisk fitness er en vigtig del af motorsporten, der som sportsgren er fysisk hård. Derfor præsenteres eleverne også for et fire ugers træningsforløb, som vil indgå som bevægelse i undervisningen, eller i lidt større skala, som sideløbende forløb i
idrætsundervisningen eller i samarbejde med det lokale fitnesscenter.
Uge 1-2: Event hos Ballerup Gokart Center
Klassen har deres første besøg på den lokale gokartbane. Her vil eleverne skulle udsættes for forskellige opgaver i relation til motorsport:
– Teambuilding/samarbejdsøvelser
Mekanikeropgaver, eleverne arbejder med gokartmotorer
– Fysisk træning
– Geografi: Karbons Kredsløb og udledning.
– Teori (mht. kørsel af kart og regler for banen)
– Datalogging til brug i den efterfølgende undervisning på skolen.
Uge 2-4: Skoleprojekt med tværfaglig undervisning
Eleverne arbejder tværfagligt i fem fag.
– Matematik: forskellige opgaver og beregninger vedr. Motorsport, og i særdeleshed de tal de har fra deres besøg på banen. (algebra, funktioner, statistik). (8-10 lektioner).
– Fysik/kemi: (energi og forbrænding, udledning). (6-8 lektioner)
– Idræt: Fysisk træning som indholdsområde, evt. i samarbejde med lokalt fitnesscenter. (6-8 lektioner)
– UU-vejledning/Erhvervskundskab: (timløst fag) i f.eks. dansktimerne og i samarbejde med EUD-uddannelsen. Her stiftes bekendtskab med mekaniker-, smede- og karrosseri-uddannelserne. Arbejdet på skolen skal munde ud i en lille opgave/fremlæggelse, som kan præsenteres for lærerne.
Projektet lægger i sin helhed op til den fællesfaglige naturfagsprøve i 9. klasse.
Afslutningsvis udfylder elever og lærere en digital evaluering. Evaluering kan og må bruges af DASU i det videre arbejde med og omkring projektet.
Tidspunkt
Målgruppe
Fag
Pris
Max. antal børn
Hvor?
På jeres skole og på Ballerup Gokartcenter
Tempovej 35
2750 Ballerup
Telefonnummer
Webside
E-mailadresse

Kontaktperson
Mikkel Bøyesen
Projektleder, DASU


