Hvor der er vand, er der liv
Kontakt forløb herHvor tit mon du tænker over vandets alder? Tænker over det kredsløb, der får det 10000 år gamle vand til at cirkulere fra undergrunden, gennem jordlagene, ind i planternes rødder, op i skyerne, ind i duggens dråber, ind igennem huden, ned gennem svælget og ud i alle kroppens porrer. Når vi følger vandet, følger vi også menneskets forbundethed med verden – og den er da for vild!
Vandet giver sammen med solens stråler og jordens muld næring til planter og træer, og som en del af dette forløb, skal eleverne arbejde med både vand, frø og jord. De skal gå to veje i undersøgelsen af elementerne: dels skal de kigge på naturen og dels på, hvordan elementerne også i kristendommen er kilde til forundring, fortællinger og symbol-tænkning: Vandet er med i skabelsesberetningen, og frøet er med i lignelsen om sennepsfrøet – begge tekster, som eleverne skal arbejde med.
Som en central del af forløbet skal eleverne på et kirkebesøg. Her skal de lytte til to lydfortællinger / lydværker skabt af teaterfolkene bag teatret Carte Blanche. Det er poetiske og fortættede fortællinger, som eleverne lytter til i kirkerummet og efterfølgende reflekterer over sammen med en præst eller ansat i skoletjenesten.
Klassetrin: 3.-4. klasse
Periode: Hele året fra september
Fag: Kristendomskundskab, dansk og natur-teknik
Lektioner: 6 incl. kirkebesøg
Indhold:
- Sansebesøg i kirken
- Lærervejledning
- Elevhæfter
- Hjemmeside
Tilmeldingsfrist 1. september 2023
Tidspunkt
Målgruppe
Fag
Max. antal børn
Varighed
Hvor?
I en lokal kirke og materialer til brug på jeres skole
Telefonnummer
Webside
E-mailadresse
Kontaktperson
Religionsfaglig og pædagogisk konsulent ved
Midtiverden.dk – Folkekirkens Skoletjeneste Ballerup-Furesø