Matematiske Escaperooms på Garderhøjfortet- giv din klasse et brag af en matematik/historieoplevelse

Kontakt forløb her

Klassen bliver delt i 2 hold. Det ene kommer på en rundvisning på Garderhøjfortet med fokus på matematik og fortets historie. Som del af rundvisningen kommer de op i fortets store tokanontårn. Her prøver de kræfter med at skubbe det 100 tons tunge tårn rundt og beregner og efterprøver f.eks., hvor mange gange de selv skal gå rundt for at få kanontårnet til at dreje en omgang.

Det andet hold fordeles i tre Escape Rooms, som alle bringer eleverne tilbage til første verdenskrig, hvor de skal gøre sig klar til at kunne håndtere et evt. angreb på Danmark. Opgaverne omhandler emner såsom geometri, rumfang, algebra m.m. Eleverne har i rummene max. 45 minutter til at løse de fem opgaver. Gamemasteren står klar med ledetråde, hvis eleverne går i stå. Eleverne trænes i anvendt matematik, problemløsning, logik og samarbejde. 

Efter en kort pause bytter de to hold, så alle prøver både rundvisningen og ét af de tre Escape Rooms. Hvert af de tre rum har sine egne unikke opgaver og eget narrativ. 

Formålet  er via sanselige, fysiske oplevelser med matematiske udfordringer at øge elevernes matematiske interesse og kompetencer samt give et indblik i, hvordan matematikken kan anvendes – med landets forsvar som case.

Som matematik-fagteam er I meget velkomne til at komme og prøve forløbet sammen, inden I booker forløbet til eleverne. 

Læs mere her: https://www.matematiskescaperoom.dk/

Der kan bookes her: https://garderhojfort.dk/matematiske-escape-rooms/

Ved Bookning:

Forløbet er gratis for folkeskoler i Ballerup Kommune, som har indgået en central aftale/klippekort med museet. Book via Garderhøjfortets booking-site. Da der er tale om en aftale mellem Ballerup Kommune og Garderhøjfortet skriver du ud for “skolens EAN/CVR nummer” 1111

 

Tidspunkt
Hele Året
Målgruppe
7. klasse
8. klasse
9. klasse
10. klasse
Fag
Historie
Matematik
Pris
gratis for folkeskoler i Ballerup Kommune
Max. antal børn
en klasse med ca. 30
Varighed
2,5 timer for en hel klasse
Gratis
Hvor?

Garderhøjfortet, Garderhøjfort 4, 2820 Gentofte

Garderhøjfortet, Garderhøjfort 4
2820 Gentofte

Telefonnummer

39611734

Webside

Forløbets hjemmeside

E-mailadresse

garderhojfortet@gentofte.dk

Rediger forløb

Husk at udfylde en korrekt e-mail adresse
Vi kan ikke behandle din forespørgsel i øjeblikket. Prøv venligst igen.

Såfremt den indtastede e-mail findes i vores system, vil du modtage yderligere information.
Response code:

Ring på 44 77 28 62 eller skriv til mig på cjh@balk.dk, hvis du har kommentarer eller spørgsmål til Ballerup Kommunes skolenivirkeligheden.dk side. Det er også mig du skal kontakte, hvis du har brug for hjælp til at oprette et tilbud, eller hvis du har rettelser til et allerede eksisterende tilbud.

Som ildsjæl hos Skolen i Virkeligheden tilbyder du dit eget forløb til folkeskolebørn, hvor du deler og formidler noget du brænder for. På den måde hjælper du børnene med at få nye oplevelser på skemaet.

Skolenivirkeligheden.dk arbejder på at få et så bredt netværk som muligt, med en masse spændende forløb. Vi er en fælleskommunal portal, der ud over at have egne lokale forløb, deler regionale og landsdækkende forløb. Er I som kommune interesserede i, at få jeres lokale forløb på skolenivirkeligheden.dk, så tag kontakt til os for at høre mere.