Den etiske kode

Kontakt forløb her

Mennesket er i tæt samspil med teknologien. Fokus har tit været på de positive fremskridt, som en given teknologi medfører. Flere er dog ved at få øje for, at mennesket skal have en større kritisk indsigt i hvilke etiske dilemmaer, som diverse teknologier lægger op til – især i et samfund, hvor udviklingen går stærkt.

Derfor skal eleverne i dette projekt arbejde med teknologiforståelse og etik, hvor de skal arbejde med at koble etik og kodning – helt uden brug af computere.

Eleverne skal først lære om, hvad en robot er, og hvordan den fungerer ud fra kodning. Hvorfor handler en robot, som den gør, og kan en robot overhovedet handle etisk? Eleverne skal selv prøve at lave koder med fysiske materialer, som udsendes sammen med lærervejledning og elevark.

Dernæst inddrages etikbegrebet, hvor eleverne skal lære om ”Den gyldne regel” og lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Gennem forskellige cases skal eleverne tage stilling til, hvad de ville gøre, hvis de så et menneske, der havde brug for hjælp.

Teknologiforståelse kobles med kristendomskundskab, når eleverne skal prøve at lave en kode, der beskriver den barmhjertige samaritaners handlinger.

Afslutningsvis skal eleverne programmere “den perfekte robot-gårdvagt”, sa? den kan hjælpe i en række situationer i frikvarteret.

Materialer: På projektets hjemmeside findes korte videoer, der forklarer de fagbegreber, som eleverne skal arbejde med i projektet.

Projektet er et forsøg på at koble forsøgsfaget teknologiforståelse med kristendomskundskab. Det kræver ingen forudgående viden om teknologiforståelse at undervise i projektet.

Fakta om projektet
Fagområde: Kristendomskundskab og teknologiforståelse

Målgruppe: 4.-5 (evt. 6.) klasse

Omfang: 6 lektioner

Periode: Hele skoleåret 2024-25

Tilmelding: senest 1.9 2025

Tilmeldte lærere modtager: Lærervejledning, elevhæfter og hjemmeside med instruktionsvideoer

Læs i øvrigt om Lærerkursus: Algoritmer, AI og Etik på:
https://midtiverden.dk/projekter-24-25/algoritmer-ai-og-etik

Tidspunkt
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Oktober
November
December
Målgruppe
4. klasse
5. klasse
6. klasse
Fag
Kristendomskundskab
Natur og teknologi
Max. antal børn
28
Varighed
6 lektioner
Gratis
Telefonnummer

23991520

Webside

Forløbets hjemmeside

E-mailadresse

kontakt@midtiverden.dk

Kontaktperson
Pernille Molsgaard

Religionsfaglig og pædagogisk konsulent ved Folkekirkens Skoletjeneste i Ballerup-Furesø

Se alle forløb fra

Folkekirkens Skoletjeneste i Ballerup & Furesø

Rediger forløb

Husk at udfylde en korrekt e-mail adresse
Vi kan ikke behandle din forespørgsel i øjeblikket. Prøv venligst igen.

Såfremt den indtastede e-mail findes i vores system, vil du modtage yderligere information.
Response code:

Ring på 44 77 28 62 eller skriv til mig på cjh@balk.dk, hvis du har kommentarer eller spørgsmål til Ballerup Kommunes skolenivirkeligheden.dk side. Det er også mig du skal kontakte, hvis du har brug for hjælp til at oprette et tilbud, eller hvis du har rettelser til et allerede eksisterende tilbud.