LØGNER! – om løgnhalse og snydepelse

Kontakt forløb her

LØGNER!
om løgnhalse og snydepelse
Kan en løgn både være forkert — og fuld af gode grunde? Hvad sker der, når en pingvin begynder at pynte lidt rigeligt på sandheden?

I projektet LØGNER! inviteres eleverne ind i løgnens univers. Udgangspunktet er Carl Quist-Møllers nyskrevne fortælling Den løgnagtige pingvin, hvor pingvinen Birgit kommer på glatis, fordi hun lyver igen og igen: for at skaffe sig føde, af frygt og fordi en god historie vokser, når den får lidt krydderi. Eleverne opdager hurtigt, at løgne ikke kun har én form eller én farve.

Forløbet foldes videre ud gennem to stærke bibelske fortællinger: Peters fornægtelse, hvor frygten får Peter til at lyve tre gange, og fortællingen om Jakob og Esau, hvor løgnen bliver en genvej til arv og fordel. Her møder eleverne løgnen som både skjold, overlevelsesstrategi og menneskeligt dilemma.

Gennem leg, bevægelse og sanselige aktiviteter træder eleverne ind i fortællingerne med krop og nysgerrighed. Med greb fra filosofi med børn undersøger de, hvornår en løgn bryder tillid, og hvornår den kan beskytte eller gøre gavn. Eleverne afprøver forskellige situationer, sætter ord på deres valg og lytter til hinandens perspektiver.

Målet er ikke at afsløre og fordømme løgnerne — men at forstå dem. LØGNER! åbner for nuancerne og giver eleverne mulighed for at opdage, at løgnen også hører til det at være menneske. Nogle gange lyver vi for at beskytte os selv. Nogle gange for at skåne andre. Og ja — nogle gange fordi fantasien løber af med os.

Som afrunding lærer de via Carl Quist-Møllers instruktionsfilm at tegne egne løgnhalse, og skaber selv nye historier.

Et forløb med plads til grin og leg – som samtidig styrker klassefællesskabet.

Målgruppe: 2.-3. klasse

Fag: Kristendomskundskab og dansk

Periode: fra februar 2027

Tilmeldte lærere modtager:

Lærervejledning som inkluderer fortællingen
Løgne-rekvisitter: En lang næse og et stykke pels
Projektets hjemmeside med tegneinstruktioner og illustrationer
Tilbud om forestilling med løgnhalsen Carl Quist Møller i en lokal kirke i foråret 2027

NB: begrænset antal klasser til forestillingerne – først til mølle-princippet, og man indikerer sit ønske i forbindelse med tilmeldingen

Tidspunkt
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Målgruppe
2. klasse
3. klasse
Fag
Dansk
Kristendomskundskab
Max. antal børn
28
Varighed
10-12  lektioner
Gratis
Hvor?

På skolen i din undervisning + mulighed for forestilling i lokal kirke

Telefonnummer

23991520

Webside

Forløbets hjemmeside

E-mailadresse

kontakt@midtiverden.dk

Kontaktperson
Pernille L. Molsgaard

Religionsfaglig og pædagogisk konsulent Folkekirkens Skoletjeneste i Ballerup og Furesø

Se alle forløb fra

Folkekirkens Skoletjeneste i Ballerup & Furesø

Rediger forløb

Husk at udfylde en korrekt e-mail adresse
Vi kan ikke behandle din forespørgsel i øjeblikket. Prøv venligst igen.

Såfremt den indtastede e-mail findes i vores system, vil du modtage yderligere information.
Response code:

Ring på 44 77 28 62 eller skriv til mig på cjh@balk.dk, hvis du har kommentarer eller spørgsmål til Ballerup Kommunes skolenivirkeligheden.dk side. Det er også mig du skal kontakte, hvis du har brug for hjælp til at oprette et tilbud, eller hvis du har rettelser til et allerede eksisterende tilbud.

Over 70% af verdens CO2-udledning kommer fra byerne. CO2-udledningen skaber globalopvarmning og klimaforandringer, der rammer byerne som klimaudfordringer i form af oversvømmelser, jordskælv og orkaner.Med det tværfaglige undervisningsforløb “Vores bæredygtige by” opnår eleverne erfaring med at arbejde med Verdensmål 11, de får blik for mulige løsninger og en forståelse for egen handlemuligheder. De arbejder gennem en designproces og konkretisere deres egen idéer og løsninger i modelarbejde ind i en større bymodel. Book jeres forløb på deres booking-side, og skriv under bemærkning “Ballerup-aftale”. Bemærk det kun er gældende for folkeskoler i Ballerup Kommune.