Den etiske kode
Kontakt forløb herMennesket er i tæt samspil med teknologien. Fokus har tit været på de positive fremskridt, som en given teknologi medfører. Flere er dog ved at få øje for, at mennesket skal have en større kritisk indsigt i hvilke etiske dilemmaer, som diverse teknologier lægger op til – især i et samfund, hvor udviklingen går stærkt.
Derfor skal eleverne i dette projekt arbejde med teknologiforståelse og etik, hvor de skal arbejde med at koble etik og kodning – helt uden brug af computere.
Eleverne skal først lære om, hvad en robot er, og hvordan den fungerer ud fra kodning. Hvorfor handler en robot, som den gør, og kan en robot overhovedet handle etisk? Eleverne skal selv prøve at lave koder med fysiske materialer, som udsendes sammen med lærervejledning og elevark.
Dernæst inddrages etikbegrebet, hvor eleverne skal lære om ”Den gyldne regel” og lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Gennem forskellige cases skal eleverne tage stilling til, hvad de ville gøre, hvis de så et menneske, der havde brug for hjælp.
Teknologiforståelse kobles med kristendomskundskab, når eleverne skal prøve at lave en kode, der beskriver den barmhjertige samaritaners handlinger.
Afslutningsvis skal eleverne programmere “den perfekte robot-gårdvagt”, sa? den kan hjælpe i en række situationer i frikvarteret.
Materialer: På projektets hjemmeside findes korte videoer, der forklarer de fagbegreber, som eleverne skal arbejde med i projektet.
Projektet er et forsøg på at koble forsøgsfaget teknologiforståelse med kristendomskundskab. Det kræver ingen forudgående viden om teknologiforståelse at undervise i projektet.
Fakta om projektet
Fagområde: Kristendomskundskab og teknologiforståelse
Målgruppe: 4.-5 (evt. 6.) klasse
Omfang: 6 lektioner
Periode: Hele skoleåret 2024-25
Tilmelding: senest 1.9 2025
Tilmeldte lærere modtager: Lærervejledning, elevhæfter og hjemmeside med instruktionsvideoer
Læs i øvrigt om Lærerkursus: Algoritmer, AI og Etik på:
https://midtiverden.dk/projekter-24-25/algoritmer-ai-og-etik
Tidspunkt
Målgruppe
Fag
Max. antal børn
Varighed
Telefonnummer
Webside
E-mailadresse
Kontaktperson
Religionsfaglig og pædagogisk konsulent ved Folkekirkens Skoletjeneste i Ballerup-Furesø