Fredensborg Naturskole – Øresund og saltvand 7.-9. årgang
Forløbsbeskrivelse
Med Øresundsakvariet i Helsingør skal I lave biotopundersøgelse i Øresund bevæbnet med rejehov, vod og waders. Forløbet er bygget op omkring færdigheds- og vidensmål for biologi efter 9.klasse.
Der indsamles dyr fra et lokalt naturområde – hvor der normalt bades. Her sorterer og klassificerer vi fangsten og I lærer om dyrenes morfologiske tilpasninger til levesteder, deres livsbetingelser og kendetegn. Det er et forløb, hvor alle sanserne kommer i brug.
I udfører selv to forskellige indsamlingsmetoder. På akvariets vådbord sorterer og bestemmer vi i fællesskab de indsamlede dyr, og I lærer dyrenes navne, deres kendetegn og at henfører dem til grupper (klassifikation af dyrene).
I snakker om hvordan de forskellige dyr er tilpasset deres levested og fødeemner samt gennemgår enkelte fødekæder. De indsamlede data fra undersøgelsen skrives op og vi kigger på det samlede billede. I bliver introduceret til biologiske fagord og begreber. Forløbet tilpasses efter elevernes niveau og kan også læne sig op af eventuelle emner, som klassen arbejder med i forvejen.
Forventninger
Fredensborg Naturskole forventer at eleverne i klassen har fået besked om, hvad det overordnede mål er. Husk endelig tøj efter vejrforholdene, så fokus kan rettes mod læring og ikke på om man bliver kold, våd, varm eller solskoldet. Vi forventer også at læreren/lærerne indgår som en aktiv del at processen frem mod målet for turen. Vi ser frem til en god dag, og et godt samarbejde.
Anbefalinger til videre arbejde
I klasen kan I nuanceret beskrive mundtligt og/eller skriftligt den biotop (sandbunden) I selv har været med til at undersøge. Fx forklare undersøgelsesmetoderne og indsamlingen, beskriver dyrene og deres morfologiske tilpasninger til levestedet.
Eleverne kan sammenligne de indsamlede data med et dataark over dyr indsamlet på ålegræs. Diskuterer dyrene livsbetingelser på de to forskellige biotoper og hvad der adskiller dem. Find dyrene fx på nettet og beskriv de morfologiske forskelle og tilpasninger til de to
Tidspunkt
Målgruppe
Fag
Hvor?
Øresundsakvariet
Strandpromenaden 5
3000 Helsingør
E-mailadresse
Kontaktperson
Michael Hansen
På Øresundsakvariet vil I bl.a. kunne møde Michael. Han ved alt, hvad der er værd at vide om dyre- og plantelivet i Øresund, og han er ikke bange for taskekrabber