Den digitale lydmager
Den digitale lydmager
I dette projekt får eleverne mulighed for at prøve kræfter med at skabe egne sange og lydkulisser digitalt. Rigtig meget musik i dag er skabt elektronisk, hvilket åbner for en stor verden af kreativ og musikalsk udfoldelse.
Forløbet kan enten fokusere på ren musikalsk komposition og produktion, eller også kan vi i samarbejde med klassens lærer tilrettelægge et forløb, hvor musikproduktionen kædes sammen med den øvrige undervisning.
Det kunne f.eks. være i forlængelse af et læse- eller oplæsningsforløb, hvor vi laver underlægningsmusik og lydeffekter til en fortælling eller digtsamling. Vi kan tage udgangspunkt i et uddrag af en lydbog eller lade eleverne indtale teksten selv.
Uanset hvilken retning forløbet tager, vil eleverne blive introduceret til grundlæggende musikalske byggeklodser som beats, rytmer, melodier og samples. Vi arbejder enten med et klassesæt af iPads med musik-apps eller det onlinebaserede program SoundTrap. På den måde lærer eleverne at sammensætte de musikalske elementer til egne unikke kompositioner understøttet af digitale værktøjer.
Forløbet kan altså enten fokusere på ren musikalsk komposition og produktion eller integreres med de øvrige fag, så eleverne oplever musikkens formidlende kraft i forhold til stemninger, fortællinger og anden tekstforståelse.
• Antal elever: 1 klasse
• 1 projekt á 20 lektioner
• Lokalebehov: 1 lokale med smartboard, men mulighed for arbejde i mindre grupper
• Formål: At stifte bekendtskab med musikkens byggesten igennem moderne teknologi.
Tidspunkt
Målgruppe
Fag
Pris
Max. antal børn
Varighed
Hvor?
På jeres skole eller på Ballerup musik- og kulturskole
Telefonnummer
Webside
E-mailadresse
Kontaktperson
Adam Lilienfeldt