Besøg Energitårnet med 7.-10. klasse
Kontakt forløb herUnder besøget
- Besøget starter med et indledende oplæg om ARGOs arbejde med affald.
- Derefter viser vi rundt i Energitårnet. På rundvisningen følger vi affaldets vej gennem kraftvarmeværket med fokus på, hvordan vi energiudnytter affaldet. Vi starter i kontrolrummet, hvor man kan se affaldet bliver læsset ind i affaldssiloen. Derefter kigger vi ind i ovnen og ser, hvordan affaldet bliver brændt. Derefter kigger vi på turbine og generator. Sidste stop er fjernvarmeveksleren.
- Tilbage i lokalet forklares mere uddybende om turbine, generator og varmeveksler ud fra billeder af disse, og der laves koblinger til de stangmagneter og spoler eleverne kender hjemme fra skolens fysiklokale.
- Til sidst er der tid til lidt spørgsmål, inden vi siger farvel og tak for denne gang.
Vær opmærksom på, at besøget inkluderer ture i elevatorer.
Sikkerheden under besøget
Vi vil rigtig gerne vise frem, men det er vigtigt, at I assisterer os med sikkerheden. Besøget foregår på en arbejdsplads, hvor der kører store maskiner og lastbiler fra forskellige vognmænd. Derfor får alle gæster udleveret en hjelm og en gul vest, som skal bæres under hele rundvisningen i Energitårnet. Derudover skal alle gæster være iført flade, lukkede sko. Det vil sige ingen klipklappere, sandaler eller højhælede sko.
Der skal deltage 2 voksne, som kender eleverne. De medfølgende voksne har ansvaret for at holde styr – og tal – på eleverne under hele besøget. Rundviseren går forrest, viser vej og fortæller. En voksen danner bagtrop og sikrer, at eleverne går samlet. I tilfælde af en evakueringsalarm er det vigtigt, at alle forholder sig roligt og lytter til rundviserens instrukser.
Af sikkerhedsmæssige årsager kan gangbesværede ikke deltage i rundvisninger i Energitårnet, da alle skal kunne forlade Energitårnet hurtigt uden brug af elevatorer i tilfælde af en evakuering.
Tidspunkt
Målgruppe
Fag
Max. antal børn
Varighed
Hvor?
Energitårnet
Håndværkervej 70
4000 Roskilde