Bæredygtigt byggeri gennem matematik

  • Hvor?

    Oluf Jørgensen A/S

    Knudsvej 44 C

    4000 - Roskilde

    E-mailadresse

    pch@ojas.dk

    Kontaktperson

    Book tilbuddet ved at kontakte:

    Pia Christiansen
    40 42 67 74
    pch@ojas.dk

     

    Spørgsmål til det faglige indhold:

    Louise Engberg Willumsen
    DA Åben Virksomhed
    29 20 03 15
    lew@da.dk

    Oluf Jørgensen logo.jpg

    Hvordan kan matematik bruges som et værktøj til øget bæredygtighed i byggeriet? Igennem dette undervisningsforløb vil gymnasieeleverne opleve, i hvor høj grad den rådgivende ingeniørvirksomhed Oluf Jørgensen A/S i Roskilde har fokus på at skabe bæredygtige bygninger, og hvordan den differentialregning, der undervises i på gymnasiet, kan bruges som redskab til ressourceoptimering.

    Undervisningsforløbet er udviklet til Matematik på A-, B- og C-niveau. Eleverne opnår en faglig viden, der indgår i læreplanerne for matematik på STX.  Samtidig understøtter forløbet elevernes karrierelæring. Som en del af undervisningsforløbet besøger klassen Oluf Jørgensen A/S i Roskilde, hvor de oplever, hvordan det, de lærer i gymnasiet, har relevans for omverdenen.

    Undervisningsforløbet tilføjer en ekstra dimension til den faglige læring, ved samtidig at give eleverne en almen viden om det private erhvervsliv og det samfund, de indgår i. 

    Igennem undervisningsforløbet arbejder klassen med følgende emner i Matematik:

    A- og B-niveau:

    Overfladeareal

    Differentialregning: Differentiering af simple funktioner (polynomier, reciprok og kvadratrod)

    Funktioners grafer

    Monotoni og ekstrema (fortegnslinjer og funktionsundersøgelse)

    Opstilling af funktionsudtryk (arealformler)

    Optimering

    C-niveau:

    Overfladeareal

    Funktioners grafer

    Monotoni og ekstrema

    Opstilling af funktionsudtryk

     

    Tidsforbrug
    Undervisningsforløbet har et omfang på 10 moduler på gymnasiet. Dertil kommer besøget i den rådgivende ingeniørvirksomhed, der varer knapt 2 timer ekskl. transport.

    Forberedelse
    Chancen for, at besøget bliver en god oplevelse for alle parter, stiger betragteligt, hvis eleverne er godt forberedte og kender planen for besøget. I højre side finder du Lærerguiden, hvor du blandt andet kan læse mere om undervisningsforløbet og forberedelserne til besøget i virksomheden. Virksomheden har fået en tilsvarende guide. Den kan du også se i højre side. 

    GRATIS FORLØB

    Årstid

    Hele Året

    Målgruppe
    Fag
    • Matematik
    Hjernepære.png