Klar, parat tennisstart
Mange går rundt med en opfattelse af, at tennis er et svært spil, der skal bruges mange timer på at lære, før det bliver sjovt at spille.
Dette vil vi gerne modbevise ved at lave en event på jeres skole, hvor alle kan være med, uanset niveau og alder.
Dette gør vi ved at inddrage et nyt system – Stagesystemet –, hvor man har forskellige boldtyper, hvilket gør det nemmere at komme i gang med tennis og dermed hurtigt få en succesoplevelse.
Hvordan foregår det?
Det hele foregår ved, at vi i DGI laver en aftale med den nærliggende tennisklub om, at hvis de i forvejen har ugentlig træning for børn og unge og ønsker flere medlemmer, så kan vi i DGI tilbyde dem at tage ud på en nærliggende skole for at reklamere for tennis samt præsentere tennis for skolebørnene.
Efter et sådan arrangement på en skole, stiller vi som krav over for tennisklubben, at børnene efterfølgende kan møde op til gratis træning 2-3 gange for at se, om det er noget børnene kunne tænke sig at gå til fremadrettet.
Jeres opgave som lærere:
Det som vi skal bruge hjælp til er, at I som lærere kan planlægge en dag, hvor vi kan undervise 3-4 forskellige årgange lige efter hinanden, således vi måske kører undervisning fra kl. 9-14 den pågældende dag. Undervisningen kan enten foregå i en hal, hvor vi så kan spille minitennis på badmintonbaner med nettet sat ned eller på tennisklubbens baner, der stilles gratis til rådighed denne dag.
Det eneste I skal gøre er at sætte jer sammen og finde en dag, hvor I kan planlægge en sammenhængende lektionsplan, hvor elever fra 2.-6. klasse kan modtage undervisning i tennis.
DGI stiller gratis instruktører til rådighed denne dag, og vi kommer med bolde og ketsjere til alle deltagere. Det er dermed ikke noget skolen skal tænke på.
Antal deltagere pr. lektion er noget, der kan snakkes om og tilpasses i forhold til den enkelte årgang/klasse, alt efter om det skal foregå i en hal eller på tennisbanen.
Så det du som lærer skal overveje er om:
-
Du kan stille dine elever til rådighed i en lektion eller to?
-
Du ønsker en gratis lektion af dine elever i tennis?
-
Du vil indgå i en lektion, hvor du måske kan få inspiration til tennisøvelser der kan bruges fremadrettet?
-
Du vil give eleverne en mulighed for at prøve en anderledes idræt, der måske er svær at undervise i, da det kræver en del rekvisitter.
Tidspunkt
Målgruppe
Fag
Pris
Max. antal børn
Varighed
Hvor?
- Det kan foregå både ved nærliggende klub eller på skolen, såfremt skolen har faciliteterne til det (tennisbaner eller indendørshal med badmintonnet)
Det kan foregå både ved nærliggende klub eller på skolen, såfremt skolen har faciliteterne til det (tennisbaner eller indendørshal med badmintonnet)
8000 Aarhus C
Telefonnummer
E-mailadresse
Kontaktperson
Lasse Randa
lasse.randa@dgi.dk