Sommerbogen – Booktalk
Sommerbogen er for alle børn mellem 6 og 15 år og handler om at skabe læseglæde gennem sommerferien.
På en Booktalk bliver dine elever præsenteret for et stort udvalg af både de nyeste udgivelser og de gode gamle bøger, der stadig holder. Vi har fundet et bredt udvalg af skønlitterære og faglitterære bøger, så der er bøger for enhver smag. Alle bøgerne er udvalgt for at tilgodese elevernes forskellige niveauer og interesser. Til slut får eleverne mulighed for at få individuel hjælp til at finde og låne bøger.
Formålet med en Booktalk er, at eleverne får en god oplevelse med bibliotek, litteraturen og at de bliver inspireret til læsning. Ligeledes er håbet, at elevernes får lyst til at læse og derved øger deres læsehastighed og -sikkerhed.
Der er også mulighed for, at eleverne tilmelder sig Sommerbogen. Sommerbogen er folkebibliotekernes årlige læselystkampagne, hvor alle, der gennemfører og læser 3 bøger i sommerferien, vinder en bog. Derudover er de også med i den nationale lodtrækningen om at tømme en boghandel.
En Booktalk tager 1 lektion og hvis eleverne skal have mulighed for at låne bøger med hjem, kan du med fordel afsætte yderligere tid. Forældrene kan indmelde deres barn via www.egedalbibliotekerne.dk med MitID. Og så skal eleverne blot medbringe medbringe lånerkort eller det gule sundhedskort
I løbet af en Booktalk, har vi brug for at du som lærer, hjælper med at holde elevernes fokus.
Vi afholder Booktalks et begrænset antal gange. Ved tilmelding skal du oplyse skole, klasse, antal elever, lærernavn og kontaktoplysninger.
Tidspunkt
Målgruppe
Fag
Max. antal børn
Hvor?
Smørum Bibliotek
Ølstykke Bibliotek
Ganløse Bibliotek
Biblioteket i Stenløse Kulturhus
Telefonnummer
E-mailadresse
Kontaktperson
Jeg hedder Stine og er børnebibliotekar. For mig er læselyst og formidling af litteratur i højsæde. Udover at passe Ølstykke- og Ganløse Bibliotek, arbejder jeg især med kommunens daginstitutioner og skoler samt Egedal Bibliotekernes frivillige.