Besøg Scanket A/S i Birkerød sammen med dine elever, og giv dem en sjov og anderledes dag på et trykkeri. Her vil de se, hvordan et professionelt trykkeri arbejder med nogle af de grafiske metoder og trykteknikker, de kender fra undervisningen – og de bliver klogere på, hvilke typer jobs der findes på et trykkeri.
Besøg Flying Tiger i Hillerød, og giv dine elever et sjovt indblik i, hvordan man driver en butik. Besøget gør dem klogere på, hvordan matematikken fra klasseværelset kommer i spil, når man sælger varer i detailbranchen – og de ser, hvordan hverdagen som medarbejder i Flying Tiger kan se ud.
OBS! Flying Tiger tager ikke imod besøg i perioden 1. okt.-1. jan. på grund af juletravlhed.
Hvordan bruger Matas i Allerød data til planlægning, og hvordan kan automatiske prognoser hjælpe med at styre varebestilling, lagerbeholdning, vagtplaner m.v.? Igennem dette undervisningsforløb i matematik, vil eleverne få en forståelse for vigtigheden af databearbejdning, og hvordan man kan bruge matematiske modeller til at regne på, hvad der kommer til at ske i virkeligheden.