GeoCenter Møns Klint – Evolution
Eleverne undersøger fossiler fra stranden ved Møns Klint og diskuterer artsdannelse og uddøen over geologisk tid.
Hvordan var kridthavets økosystem? Hvorfor overlever nogle arter, mens andre uddør? Hvordan udvikles en ny art?
Undervisningsforløbet “Evolution” tager eleverne med på en tidsrejse tilbage til kridthavet. På stranden ved Møns Klint finder eleverne fossiler, som bestemmes i skolelokalet. Eleverne arbejder gruppevis med klassificering af deres fund og laver et “biodiversitets-indeks”, som noteres i et dataark.
I kridthavet levede mange forskellige dyr, men det er ikke alle, vi kan finde fossiler af. Hvorfor ikke? Ved slutningen af kridttiden forekommer en masseuddøen, og 2/3 af alt liv uddør. Med udgangspunkt i udvikling af biodiversitet diskuteres begreber som livets udvikling, tilpasning, selektion og mutation.
Undervisningsforløbet kan f.eks. bruges til udarbejdelse af en rapport. Det er en fordel, at eleverne har arbejdet med emnet hjemmefra.
Varighed: 2 timer
Tidspunkt: 02/04/24 – 27/10/24
Forbered eleverne
Inden jeres besøg hos GeoCenteret kan du med fordel besøge www.jordihovedet.dk. Her kan du finde en masse forberedelsesmateriale og opgaver og se en video om, hvad en skoleklasse kan opleve på Møns Klint.
Tidspunkt
Målgruppe
Fag
Pris
Max. antal børn
Varighed
Læringsmål
• Eleven har viden om organismers morfologiske, anatomiske og fysiologiske tilpasninger
• Eleven har viden om fødekæder, fødenet og opbygning og omsætning af organisk stof
• Eleven har viden om grundlæggende evolutionære mekanismer
• Eleven har viden om faktorer med betydning for arters opståen og udvikling
• Eleven har viden om klimaets betydning for økosystemer
• Eleven har viden om biodiversitet
• Eleven har viden om ord og begreber i naturfag
Hvor?
GeoCenter Møns Klint
Stengårdsvej 8
4791 Borre
Telefonnummer
Webside
E-mailadresse
Kontaktperson
Formidlingschef
Kontakt Helle hvis du har spørgsmål til undervisningen.
Mail: heh@moensklint.dk
Tlf.: 40 42 96 12