Med Kierkegaard på SoMe
Ved dine elever, hvor stor indflydelse de har på deres egen og hinandens digitale fortællinger?
Med Kierkegaard på SoMe er et kristendomsfagligt projekt, hvor Søren Kierkegaard (1843-1855) holder et spejl op foran de unge og derved kan være en etisk guideline for deres dannelse og færden på de sociale medier.
Projektet sætter fokus på etik, moral, ansvarlighed og almen dannelse. Kierkegaard er derfor aktuel, fordi han bidrager med noget helt unikt til vores kulturelle dannelse, og hans filosofi er grundstenen i eksistentialismen.
Med afsæt i Kierkegaards eksistensfilosofi bliver eleverne opmærksomme på, at de har pligt til at tage ansvar for det, de siger og gør, ikke mindst for det de sender ud på de sociale medier, hvor det, de skriver, kan få uoverskuelige konsekvenser for både dem selv og andre.
I PROJEKTET ARBEJDER ELEVERNE MED
Søren Kierkegaards liv og eksistentialismens grundprincipper
Tegneserien På kant med Kierkegaard
SMS-novellerne Update, X-factor, For evigt og Du skal! fra Mennesket er en Ø af Sangerinden og Den Søvnløse
Skabelsen af identitet.
Den frihed og det ansvar, der ligger i det frie valg.
Ansvar for egne valg og handlinger.
Angsten, der følger med, når man har ansvaret for sit eget liv og skal tage ansvaret for konsekvenserne af ens valg også på de sociale medier.
Tidspunkt
Målgruppe
Fag
Max. antal børn
Varighed
Telefonnummer
Webside
E-mailadresse
Kontaktperson
Konsulent i Folkekirkens skoletjeneste