Klovnen der bare ikke var særlig sjov
Co-produktion med De Røde Heste
Når Klovnen går ind i manegen, er det, som om alting går i stå. Folk sidder og kommer i tanke om ting: Om nogen de savner, nogen de gerne vil sige noget til eller dele noget med. Men der er ikke så mange, der ler.
”Nej! Nej! Nej! Det skal være sjovere,” råber cirkusdirektøren og truer med en fyreseddel. Løven Leo forsøger at peppe Klovnens nummer lidt op. Nu vælter han og falder ned, og der er ganske rigtigt nogen, der ler. Men ikke ret mange. Og ikke særlig højt. Og så bliver Klovnen fyret.
Men til cirkusdirektørens store overraskelse brokker publikum sig, for hvad er et cirkus uden en klovn?
Med humor og musik følger vi Dummys forsøg på at få latterbarometeret i top. Men måske kan succes måles i andet end bare grin – selv når man er en klovn?
“Teater Refleksion og De Røde Heste har sammen begået en lille teaterperle. En scenekunstnerisk godbid, hvor man på maksimal skøn vis mærker, at en cirkusklovns sande ærinde ikke er at få flest publikummer til at grine mest muligt.” – Teateravisen
“…en fin, musikalsk forestilling…., som både medfører latter og stof til eftertanke.” – Iscene
Forestillingen er skabt efter Kim Fupz Aakesons charmerende børnebog af samme navn fra forlaget Gyldendal.
Se flere billeder
Tidspunkt
Målgruppe
Fag
Pris
Max. antal børn
Varighed
Hvor?
Teater Refleksion
Jyllandsgaarden, Frederiksgade 72b, 1. 8000 Aarhus C
8000 Aarhus C