Mikrosafari – LIFE Fonden

Kontakt forløb her

I Mikrosafari skal eleverne lære om insekternes og smådyrenes levesteder, opbygning og eventuelle forvandling, for at de kan være med til at passe bedre på disse dyr i fremtiden. Eleverne skal indsamle og undersøge insekter og smådyr, de skal udfylde et insekthotel, og de skal fortælle og skrive i arbejdsbogen om insekter og smådyr ved hjælp af fagord. I forløbet arbejder eleverne med alle de fire naturfaglige kompetenceområder fra Fælles Mål, men det er særligt undersøgelses- og kommunikationskompetencen, der er fokus på.

Mikrosafari strækker sig over cirka 12 lektioner i faget Natur/teknologi. Forløbet er udviklet i samarbejde med Statens Naturhistoriske Museum, der i samarbejde med Miljøstyrelsen, Naturhistorisk Museum Aarhus og DanBIF står bag den digitale videnbase Arter, som eleverne skal arbejde med i forløbet.

Mikrosafari består af et kitforløb, hvor du modtager et LIFE Kit med materialer til at gennemføre forløbets øvelser.

Mikrosafari er gratis, da forløbet uddeles som en bevilling fra LIFE Fonden. LIFE Fonden er støttet af Novo Nordisk Fonden.

Læs mere og book Mikrosafari på www.life.dk/undervisningsforlob/mikrosafari

Tidspunkt
April
Maj
Juni
August
September
Oktober
Målgruppe
1. klasse
2. klasse
Fag
Natur og teknologi
Max. antal børn
28
Varighed
Cirka. 12 lektioner
Gratis
Telefonnummer

22 34 48 96

Webside

Forløbets hjemmeside

E-mailadresse

information@life.dk

Kontaktperson
LIFE Fonden
Se alle forløb fra

LIFE Fonden