U/NORD – Hillerødmesterskaberne i markedsføring for 5. klasserne i skoleåret 2024-25
Kære 5. klasser på alle skoler i Hillerød Kommune
I inviteres til at deltage i handelsskolens super sjove konkurrence ’Hillerødmesterskaberne i markedsføring’. I ugerne 12, 13, 14 og 15, 2025 skal I sammen med detailelever fra Hillerød Handelsskole U/NORD gå på opdagelse i reklamens univers. I skal lave jeres helt egen reklameproduktion til en af butikkerne i Hillerød.
I skal arbejde med opgaverne i jeres klasse, og alle reklameopgaverne skal have farver som tema. I skal lege med farver, billeder og sprog for at gøre Hillerøds butikker klar til at modtage en masse kunder.
Hver klasse deles op i grupper, og hver gruppe skal samarbejde med en udvalgt butik i Hillerød om at:
• Beskrive en sjov og spændende event
– Hvilke spændende aktiviteter kunne man lave for børn, ældre eller familier?
– Hvordan kan butikken sælge varer/sælge sig selv på den mest geniale måde?
• Udarbejde en plakat, der fortæller og reklamerer for jeres event
• Producere en tv-reklame, så folk kan huske jeres event
I uge 15 præsenterer I jeres arbejde for handelsskolens lærere og elever, for dommere fra erhvervslivet i Hillerød og ikke mindst for jeres stolte forældre.
Konkurrencen varer i 4 uger og inkluderer besøg på handelsskolen U/NORD, besøg i en eller flere forretninger i Hillerød, og besøg i jeres klasse af handelsskoleelever.
Vi glæder os til at komme i gang. Tilmelding til Uddannelseschef Conni Vang Jensen på coje@unord.dk senest 13. december 2025.
(Vi kan desværre ikke håndtere mere end 8-10 klasser – så det er først til mølle J)
Tidspunkt
Målgruppe
Fag
Max. antal børn
Varighed
Hvor?
Hillerød Handelsskole U/NORD
Telefonnummer
E-mailadresse
Kontaktperson
Conni Vang Jensen
Uddannelseschef
Du er velkommen til at kontakte Conni for spørgsmål og tilmelding.