Greve Museum – En skoledag i år 1900
Iklædt matrostøj og forklædekjoler undervises eleverne i Greve Museums lille skolestue af den bestemte skolelærerinde. Eleverne synger morgensang, beder Fader Vor, testes i skønskrift med pen og blæk og øver regnestykker på tavle med griffel.
Hvordan var det at gå i skole for 100 år siden? Eleverne bliver klædt ud i matrostøj og forklædekjoler og begynder skoledagen med morgensang og Fader Vor, som man gjorde på de gamle landsbyskoler i Greve.
De bliver undervist af den bestemte skolelærerinde blandt skolepulte, udstoppede dyr og anskuelsestavler. Derefter bliver eleverne bl.a. hørt i natur- og bibelhistorie og testet i skønskrift med pen og blæk.
Regning foregår på tavle med griffel. Før besøget tilsendes “lektier”, der skal læres udenad til dagen.
Det er kun muligt at undervise små hold (ca. 12 børn) i den gammeldags skolestue. Derfor bliver klassen delt i 2 hold. Den ene gruppe undervises, og imens holder den anden frikvarter med gammeldags lege.
Omsatte læringsmål:
Eleverne kan på baggrund af udstillingen komme med eksempler på, hvordan livsvilkårene var på landet i starten af 1900-tallet.
Eleverne kan indgå i en dialog om, hvordan skolelivet var dengang og sammenligne med deres egen hverdag.
Varighed: 1½ time
Max deltagere: 25 deltagere
Tidspunkt
Målgruppe
Fag
Pris
Max. antal børn
Varighed
Læringsmål
Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv.
Eleven kan følge regler for kommunikation i overskuelige formelle og sociale situationer.
Hvor?
Greve Museum
Bækgårdsvej 9
2670 Greve
Telefonnummer
E-mailadresse
Kontaktperson
Hvis du har spørgsmål til undervisningen, kontakt:
Kira Funder Kristensen på mail: kfu@greve.dk