Skolebasket
BørneBasketFondens SkoleBasket er et forløb i skolens idrætstimer med fokus på basketball.
Via uddannede instruktører gives eleverne en smagsprøve på en ny sport, på glæden ved at blive bedre med kroppen og på at lykkedes i samarbejde. Vi ønsker at skabe nysgerrighed på idrætslivet, samt glæden ved sport. Med forløb ude på skolerne kan vi samtidig, sammen med skolerne, bygge bro mellem eleverne og foreningsidrættens fællesskab – så der er kortere vej fra ”Skolen” til ”Klubben”.
Egedal Basket Klub er en klub, hvor der er plads til alle. Her ønsker vi at favne alle aldre af basketglade spillere og nye nysgerrige medlemmer, som har lyst til at snuse til fællesskabet i vores forening.
Vores ambition er, at klubben skal have plads til de sportsligt ambitiøse spillere, såvel som dem som primært spiller basket for sjov og kommer for at tage del i det sociale fællesskab
– og så alle dem som ønsker hele pakken.
Vi oplever, akkurat som resten af landet, en meget positiv udvikling inden for sporten og en øget interesse for basketball. Den udvikling ønsker vi at understøtte og vi ser gode muligheder for at byde endnu flere nye medlemmer velkomne i vores Egedal Basket Klub i de kommende år.
I Egedal Basket Klub ønsker vi derfor i samarbejde med BørneBasketFonden at udbyde skolebasketforløb på skolerne i Egedal Kommune.
Se flere billeder
Tidspunkt
Målgruppe
Fag
Pris
Max. antal børn
Varighed
Hvor?
På jeres skole
Telefonnummer
E-mailadresse
Kontaktperson
Nicolaj arbejder fuldtid som professional basketcoach og har mange års erfaring med undervisning af såvel skoleklasser, som diverse klubhold – herunder både nybegyndere og spillere på højt niveau. Han har ligeledes været tilknyttet ungdomslandsholdene, Sports College Gladsaxe, været sportschef i en stor basketklub og trænet unge med fysiske/psykiske handicaps. Udover at være tilknyttet BørneBasketFonden, er Nicolaj fast træner i Egedal Basket, HBBF Academy og Ball Above All Camps. Nicolaj taler flydende dansk, engelsk og tegnsprog.
Du kan fange Nicolaj på nicolaj_stockmal@hotmail.com, hvis du har spørgsmål til forløbet.