Enzymjagten – LIFE Fonden
Kontakt forløb herI Enzymjagten lærer eleverne om enzymer som katalysatorer i kroppens processer, i naturen og i industriel produktion. I forløbet skal eleverne på jagt i naturen efter cellulaseproducerende svampe for derefter at forbehandle prøverne hjemme i klassen, undersøge prøverne og konkludere på, hvad de fandt. Eleverne lærer også om, hvad enzymer bruges til i industrien, og hvorfor enzymer kan være med til at sikre en mere ressourcebesparende produktion. Eleverne lærer om brugen af enzymer til produktion af cowboybukser og vaskepulver, og hvordan enzymer kan gøre disse produktioner mere bæredygtige.
Book Enzymjagten på www.life.dk/undervisningsforlob/enzymjagten
Enzymjagten strækker sig over cirka 13 lektioner i faget Natur/teknologi. Forløbet er udviklet i samarbejde med forskere fra Novozymes.
Enzymjagten består af to selvstændige undervisningsforløb. Et kitforløb, hvor du modtager et LIFE Kit med materialer til at gennemføre forløbets øvelser og et labforløb, hvor klassen som en overbygning kan arbejde videre med forløbet i et af LIFEs laboratorier.
I begge undervisningsforløb anvendes den digitale platform MY:LIFE. Her findes øvelser, videoer og vejledning til din forberedelse, inden du bruger Enzymjagten i klassen eller inden et labforløb.
Enzymjagten er gratis, da forløbet uddeles som en bevilling fra LIFE Fonden. LIFE Fonden er støttet af Novo Nordisk Fonden.