Vi ser på vinduer
Vinduer er alle steder – i arkitekturen, i kunsten og i litteraturen. Alligevel kigger vi oftest lige igennem vinduet, frem for at kigge på det. Vinduets historie er rig på fortællinger, som blot venter på at udfolde sig. Prøv blot at forestille dig, hvordan et liv uden vinduer ville være.
Vinduesmuseet VILLUM Window Collection har i samarbejde med Dansk Arkitektur Center udarbejdet undervisningsforløbet ’Vi ser på vinduer’, der er målrettet elever i udskolingen. Gennem forløbet skal eleverne arbejde med vinduet i arkitekturen, i kunsten og i litteraturen. Forløbet består af tre dele, der på forskellig vis aktiverer og bidrager til elevernes analytiske og praktiske evner inden for fagene Dansk, Billedkunst og Håndværk & Design.
Forløb:
Undervisningsforløbet kan afvikles tværfagligt eller som enkeltfagsundervisning.
Forløbets varighed kan justeres efter behov fra min. 90 min (2 lektioner) og op til 11 lektioner, hvis forløbet afvikles tværfagligt.
Forløbets forskellige lektioner byder på følgende:
Lektion 1: Undervisning i klassen (fag: Dansk, Billedkunst)
– Billedanalyse med udgangspunkt i værker fra VILLUM Window Collections kunstsamling
Lektion 2: Undervisning i klassen (fag: Dansk)
– Tekstanalyser med udgangspunkt i en skønlitterær tekst, der tematiserer det at kigge ind og ud af vinduer (fag: Dansk)
– Tekstfremstilling, hvor eleverne skal selv skrive om det at kigge ind og ud af vinduer
Lektion 3 + 4: Byvandring i Indre By, København (fag: Dansk, Billedkunst, Design og Håndværk)
– Stilhistorie, hvor eleverne skal på arkitektonisk stil- og vindueshistorisk vandring i Indre by i København og løse tilhørende opgaver
Lektion 5: Undervisning i klassen (fag: Dansk)
-Eleverne præsenteres for vinduet i dets mange forskellige udformninger
Lektion 6-7: Omvisning og opgaver på VILLUM Window Collection (fag: Dansk, Billedkunst, Design og Håndværk)
-VILLUM Window Collections undervisere guider eleverne gennem samlingen i to grupper og formidler, med inddragelse af eleverne, vinduets historie og dets betydning for menneskers livskvalitet og adgang til lys, luft og udsyn
-Eleverne inddeles derefter i fem grupper, der får udleveret hver deres opgaver, som de skal løse ved at gå på opdagelse i samlingen
-Opgaverne i de fem grupper er indrammet af hvert sit tema, så eleverne får forskellige oplevelser og udbytte, som de efterfølgende fremlægger for hinanden
Lektion 8-10: Undervisning i klassen (fag:Billedkunst, Design og Håndværk)
-Modelbyggeri; eleverne skal bygge en model af deres eget værelse eller et andet rum og teste lysindfaldet gennem forskellige vinduestyper
Lektion 11-12: Undervisning i klassen (fag: Dansk)
-To artikler, der handler om enten at bo bag store glasfacader eller under jorden helt uden vinduer
-Tekstfremstilling; eleverne skal på baggrund af én af de to artikler skrive et essay
Se flere billeder
Tidspunkt
Målgruppe
Fag
Pris
Max. antal børn
Varighed
Hvor?
I klassen, i Indre By og på VILLUM Window Collection
Maskinvej 4
2860 Søborg
Telefonnummer
Webside
E-mailadresse
Kontaktperson
Museumsleder, VILLUM Window Collection