Klar, Parat, Løb! Er dine fødder parate til at løbe med?

Kontakt

Forløbet Klar, Parat, Løb! Er dine fødder parate til at løbe med? kan kontaktes ved at udfylde nedenstående formular

Husk at udfylde dit navn
Husk at udfylde en korrekt email adresse
Husk at udfylde dit telefonnummer
Husk at skrive din besked
Dette felt skal udfyldes
Dette felt skal udfyldes
Dette felt skal udfyldes
Dette felt skal udfyldes
Dette felt skal udfyldes
Dette felt skal udfyldes
Vi kan ikke sende din besked. Prøv venligst igen.

Din besked er sendt afsted

”Klar, Parat, Løb!” Er dine fødder parate til at løbe med?

At løbe?

De allerfleste børn er glade for at bruge fødderne, og heldigvis bruger mange børn sport og idræt til at holde sig i form med.

Men rigtig mange børn opdager desværre, at de får ondt ved sport og idræt – og flere får uventede skader i fødder, knæ, hofter og ryg.

 

… eller ikke at løbe?

Når man får ondt, løber man ikke så hurtigt som sine kammerater. Og løb, sport og idræt kan så blive lidt træls.

Hvis man alligevel prøver at løbe videre, så godt man kan på trods af ømhed eller smerter, men altid er blandt de sidste, som når i mål, eller hvis man er blandt dem, som aldrig skaffer points til holdet, fordi man bare ikke løber eller bevæger sig ”godt nok”, kan det blive yderligere træls.

Man bliver måske for ofte den sidste, som bliver valgt af kammeraterne, når der skal dannes hold i skolen? Man holder måske helt op med at løbe? Man holder måske op med at dyrke andre former for sport eller idræt? Og foretrækker mere stillesiddende interesser i stedet?

 

I forskning – hvad kan vi gøre sammen?

Forskning indikerer, at stillesiddende børn og unge oftere end andre udvikler svagere muskulatur og oftere udvikler overvægt – og successivt flere børn får endvidere hurtigere i livet end andre konstateret livsstilssygdomme.

 

Mange børn har ondt på grund af fejlstillinger i fødderne. Visse fejlstillinger konkluderes hyppigt at være banale, og noget ”barnet vokser sig fra”, hvilket heldigvis ofte sker. Samme fejlstillinger medfører imidlertid i nuet bevægefejl i både fødder, i knæ, i hoften og i ryggen. Som hos disse børn kan lede til ømhed og smerter og skader samme steder, hvis man ikke gør noget imod det. At ikke gøre noget kan vise sig at være forkert.

 

Forskning mangler imidlertid på, i hvilken udstrækning fejlstillingers behandling med f.eks. træning, fysioterapi, kiropraktik, fodterapi eller fodindlæg reelt har blivende positiv virkning på børns fødder. At nævnte behandlinger udmærket og fyldestgørende kan virke i nuet er dog konstateret. Men evidens omkring blivende virkning mangler desværre i vid udstrækning.

 

Forskning behøves imidlertid også på andre områder; f.eks. omkring i hvilken alder potentielt blivende fejlstillinger i fødderne reelt debuterer – eller omkring i hvor stor udstrækning ubehandlede fejlstillinger i børns fødder senere bliver permanente – samt omkring i hvor stor udstrækning fejlstillinger i børns fødder medfører skader. Klarhed og evidens mangler også her.

 

”Klar, Parat, Løb!” Er dine fødder parate til at løbe med? er et tilbud i samarbejde med Skolen i Virkeligheden, der vil kunne bidrage til forskning og evidens ved at få startet en bredt funderet funktionel og klinisk undersøgelse og afklaring omkring børns fødders udvikling. I første omgang i form af dataindsamling til prospektive forskningsstudier – på den lange bane og kontinuerligt, som en sådan forskning nødvendigvis bør være. Og herefter i form af videnskabelige analyser af de fundne data.

 

Skolen har her en enestående og vigtig rolle, idet muligheden for at finde den nødvendige, fulde bredde af børns fødder netop findes i skolen – i modsætning til i f.eks. idrætsforeninger, hvor man oftest finder et selektivt udsnit. Samarbejde omkring den manglende evidens omkring børns fødder kan skabes netop ved konkret samarbejde mellem sundhedssektor, videnskab, forældre, børn og skolen.

 

I praksis – hvad kan vi gøre sammen?

”Klar, Parat, Løb!” Er dine fødder parate til at løbe med? er et tilbud, der i samarbejde med Skolen i Virkeligheden helt praktisk ønsker at starte fokus på fødderne – her og nu!

 

Den overordnede målsætning er at optimere smertefri og skadefri sports- og idrætsaktivitet i skolealderen.

Målet i forbindelse hermed er at opdage bevægefejl, inden disse leder til ømhed, smerter eller skader.

Midlet er konkret funktionel undersøgelse, så skolebarnet så tidligt som muligt får sine fødder vurderet – med henblik på at få afklaret, om fødderne er helt parate til at løbe med, eller om fødderne måske har fejlstillinger og evt. bevægefejl, der i så fald bør gøres noget ved.

 

Funktionel undersøgelse af fødderne er inddelt i en overordnet del og i en detaljeret del. Undersøgelsen er struktureret som en successiv selektering mhp. at identificere fødder med potentielle bevægefejl.

Undersøgelsen gennemføres i 3 faser: en overordnet gruppeundersøgelse og en overordnet individuel undersøgelse samt en detaljeret individuel undersøgelse.

 

Overordnet gruppeundersøgelse: tager 45 minutter og kan gennemføres i klassen, hvor elever sammen med lærere får en jordnær præsentation omkring FØDDER – hvad fødderne består af, og hvordan fødderne virker. Gennemføres af bevægeanalytiker i klassen med bl.a. en sjov øvelse, hvor elevernes fødder selvtestes – uproblematiske fødder udskilles, og fødder med potentielle bevægefejl identificeres til individuel undersøgelse.

Overordnet individuel undersøgelse: tager ca. 5 minutter pr. barn og kan også gennemføres på skolen. Gennemføres enkeltvis og kun for børnene med potentielle bevægefejl. Gennemføres af bevægeanalytiker med apparatur til statisk måling af fødderne. Uproblematiske fødder udskilles, og fødder med potentielle bevægefejl identificeres til detaljeret undersøgelse.

Detaljeret individuel undersøgelse: tager ca. 15 minutter pr. barn og gennemføres på løbeklinik af bevægeanalytiker med apparatur til dynamisk måling af fødderne. Forælder ledsager barnet. Efterfølgende analyse og dokumentation af undersøgelsen kan foregå uden barnets og forældres nærvær.

 

 

Efter undersøgelserne – hvad kan vi gøre sammen?

Ved konstatering af fejlstillinger og evt. bevægefejl er der flere muligheder, der kan iværksættes – nogle udmærket parallelt med hinanden. Det er forældrene, som beslutter, hvad man vil gøre – på baggrund af de funktionelle undersøgelser og vejledning fra bevægeanalytiker.

 

Mulighederne i samarbejdet mellem forældre og sundhedsprofessionelle og skole er flere, f.eks.:

 

  • Klinisk undersøgelse og brugbar individuel vejledning omkring barnets fødder:

på baggrund af de gennemførte funktionelle undersøgelser kan barnets fødder yderligere undersøges klinisk og motorisk, og barnets fødder og konstaterede bevægefejl kan vurderes. Den kliniske undersøgelse kan foretages af f.eks. fysioterapeut, af kiropraktor, af fodterapeut, af bevægeanalytiker, af psykomotorisk terapeut og af læge. Resultatet supplerer de funktionelle undersøgelser og anviser for forældre og barn – med mulig information til skole og lærer – hvordan barnets fødders fejlstilling og evt. bevægefejl bør kunne reduceres.

 

  • Sports- og idrætslærerens viden om bevægefejl udvides mhp. at indgå forstærket i undervisningen:

”Klar, Parat, Løb!” Er dine fødder parate til at løbe med? vil sammen med Skolen i Virkeligheden kunne udvikle relevant videnformidling til lærere.

 

  • Udvikling af supplement til sports- og idrætsundervisningen i skolen:

”Klar, Parat, Løb!” Er dine fødder parate til at løbe med? vil sammen med Skolen i Virkeligheden kunne udvikle relevant undervisningsmateriale. Bedre egnede lege, spil og øvelser kan udvikles og blive til rådighed. Undervisningen kan tilrettes for barnet, så specifikke og individuelle hensyn eller tiltag mod bevægefejl bedre indgår i lærerens og barnets valg af aktivitet og intensitet.

 

(tekst pr. 12.09.2016 med ret til fremtidige ændringer)

 

Tidspunkt
Januar
Februar
Marts
Målgruppe
Lærere & Pædagoger
0. klasse
1. klasse
2. klasse
3. klasse
4. klasse
5. klasse
6. klasse
7. klasse
8. klasse
9. klasse
Fag
Idræt
Gratis
Hvor?

Ebeltoft Løbeklinik & Bevægelaboratorium, Ebeltoft Sundhedscenter, Nørreport 4D, DK-8400 Ebeltoft eller på skoler efter nærmere aftale

Telefonnummer

+45 2345 7523

E-mailadresse

fcs@ebeltoftlobeklinik.dk

Kontaktperson

Finn Christian Simonsen er Autoriseret Bandagist og Bevægeanalytiker og indehaver af Ebeltoft Løbeklinik & Bevægelaboratorium på Ebeltoft Sundhedscenter.

Finn er specialist i ortopæditekniske hjælpemidler til fødder og i kinematisk bevægeanalyse. Finn deltager i videnskabelig forskning og i internationalt udviklings- og organisationsarbejde omkring fodproblemer og problemforebyggelse - herunder børnefødders udvikling samt amputationsforebyggelse ved diabetes.

 

Rediger forløb

Husk at udfylde en korrekt e-mail adresse
Vi kan ikke behandle din forespørgsel i øjeblikket. Prøv venligst igen.

Såfremt den indtastede e-mail findes i vores system, vil du modtage yderligere information.
Response code:

Ring på 91 32 58 31 eller skriv til mig på thomas@skolenivirkeligheden.dk, hvis du har kommentarer eller spørgsmål til Syddjurs Kommunes Skolenivirkeligheden.dk side. Det er også mig du skal kontakte, hvis du har brug for hjælp til at oprette et tilbud, mangler et tilbud, eller hvis du har rettelser til et allerede eksisterende tilbud.

 

Som ildsjæl hos Skolen i Virkeligheden tilbyder du dit eget forløb til folkeskolebørn, hvor du deler og formidler noget du brænder for. På den måde hjælper du børnene med at få nye oplevelser på skemaet.

Skolenivirkeligheden.dk arbejder på at få et så bredt netværk som muligt, med en masse spændende forløb. Vi er en fælleskommunal portal, der ud over at have egne lokale forløb, deler regionale og landsdækkende forløb. Er I som kommune interesserede i, at få jeres lokale forløb på skolenivirkeligheden.dk, så tag kontakt til os for at høre mere.