Kom tæt på affaldet
Rundvisning på genbrugsstationen – for indskoling og mellemtrin
En rundtur på jeres lokale genbrugsstation, hvor vi kommer tæt på affaldet, og drøfter de forskellige behandlingsformer af affald.
Vi kigger også på farligt affald, og bliver klogere på hvordan vi kan blive endnu bedre til at sortere vores affald.
Der er også mulighed for, at eleverne selv medbringer affald til sortering.
Stikord: Genbrug, genanvendelse, ressourcer, forbrænding, deponering, samfundsansvar, sortering, bæredygtighed, kompost, energi, natur og miljø.
Rundvisning på deponeringsanlægget – for de ældre klasser
En rundtur på deponeringsanlægget i Glatved.
Hvorfor skal noget affald deponeres?
Hvordan sikrer vi, at det ikke forurener naturen?
Hvad har man gjort tidligere, og hvad skal vi mon gøre i fremtiden? Vi går sammen en runde og ser på hvordan et moderne deponeringsanlæg er bygget op.
Stikord: Deponering, losseplads, urban mining, ressourcer, forbrænding, samfundsansvar, sortering, forurening, bæredygtighed, energi, natur og miljø, gas, nedbrydning.
Hvis I har en helt femte idé til, hvordan vi kan arbejde med affald, så giv os endelig et ring. Så kan vi sammen sætte affald på skoleskemaet.
Vi glæder os til at snakke meget mere om affald med jer!
Tidspunkt
Målgruppe
Fag
Pris
Hvor?
Vi ses på jeres skole, på en af vores genbrugsstationer, eller på deponeringsanlægget i Glatved.
Telefonnummer
Webside
Læs mere om Reno Djurs og vores formidlingstjeneste
E-mailadresse
Kontaktperson
Fie Karlsen
Uddannet antropolog og tovholder på formidlingstjenesten hos Reno Djurs.