J. F. Willumsens Museum

  • Det er J.F. Willumsens Museums ønske, at alle skoleelever kan få glæde af museet og stifte kendskab til den farverige kunstners univers som en inspirerende og perspektiverende del af undervisningen.

    Undervisningen på J.F. Willumsens Museum er dialogbaseret og procesorienteret, og lægger op til aktiv deltagelse af eleverne både på et fysisk og tankemæssigt plan, hvor børnene ikke indtager en passiv rolle, men er med til at skabe ny viden. Der inddrages forskellige læringsstile, cooperative learning, historiefortælling m.v., som skærper elevernes analytiske, følelsesmæssige og kropslige kompetencer.

    Omdrejningspunktet er J.F. Willumsens kunstværker, men elevernes erfaringsverden er udgangspunktet for undervisningen, således at fortroligheden med værkerne og selve oplevelse og tilegnelsen af den kunstneriske praksis sker på elevernes præmisser.

    Undervisningsformen lægger vægt på, at målgruppen har forskellige måder at lære på. Længerevarende undervisningsforløb inddrager derfor forskellige redskaber – både analoge og digitale, så undervisningen kan appellere til elevernes forskellige læringspræferencer. Endvidere sigter alle undervisningsforløb mod at imødekomme flere af folkeskolens Forenklede Fællesmål, med henblik på at gøre museumsbesøget til en naturlig læringsressource for skolerne og klasseundervisningen. 

    Se mere om de aktuelle undervisningsforløb på hjemmesiden.

    GRATIS TILBUD

    Forløb er gratis for folkeskoler i Frederikssund kommune. For andre er prisen 450 kr. for 1 time og 750 kr. for forløb på 2 1/2 time.

    Årstid
    • Januar - marts
    • April - juni
    • Juli - september
    • Oktober - december
    Målgruppe
    • Børnehaver & Dagtilbud
    • Indskoling
    • Mellemtrin
    • Udskoling
    • Lærere & Pædagoger
    Fag
    • Dansk
    • Kristendomskundskab
    • Historie
    • Billedkunst
    • Natur og teknologi
    • Håndværk og Design
    Se mere her
    Mørkere logo RGB 300 dpi.jpg Se mere på hjemmesiden
    Hvor?

    J. F. Willumsens Museum

    Jenriksvej 4

    3600 - Frederikssund

    IMG_0158 skåret.jpg

    Louise Bugge Jacobsen, museumsinspektør, J. F. Willumsens Museum.