H.C. Andersens Hus – Andersens perspektiv – 2022

Kan bookes til 1. januar 2022

I ”Andersens perspektiv” tager vi eleverne med ind i den dystre del af H.C. Andersens forfatterskab. Eleverne fordyber sig i ét af Andersens eventyr igennem en åben og engagerende dialog med formidleren.

Her undersøger vi de forskellige perspektiver i eventyret og ser på, hvordan de relaterer sig til eleverne og nutiden. Med deres top-tunede refleksionsapparat skal eleverne efterfølgende undersøge museet og fortolke det igennem sjove og udfordrende gruppeøvelser.
Eleverne møder, og prøver kræfter med, Andersens litterære metoder på et højt niveau.

Bemærk! Det er muligt at booke forløbet gratis frem til 31.12.2021, som et led i puljen for styrket trivsel i 2021. Vælg forløbet her

Under undervisningsforløbet veksler formidleren imellem flere former for vidensdeling og læring. I nogle dele af forløbet skal eleverne primært lytte til formidleren, imens andre dele af forløbet består af åbne dialoger og en fælles søgen, undren og udforskning. Her er det vigtigt, at elevernes umiddelbare svar og tanker får plads. Formidleren styrer dialogen og sikrer, at forløbet skrider fremad. 

Formidleren vil være tydelig over for eleverne og dig i de enkelte situationer omkring, hvorvidt eleverne skal lytte, deltage eller arbejde på egen hånd. Spørg formidleren, hvis du er i tvivl om din rolle undervejs.

H.C. Andersen var meget optaget af at undersøge verden fra andre perspektiver end sit eget. I sine eventyr har han beskrevet verden set igennem øjnene på blandt andre børn, gamle, en vintergæk, en sommerfugl, ugedagene og mange magiske væsener. Men også i de enkelte eventyr hører man ofte historien fra flere perspektiver, uden at Andersen nødvendigvis kommenterer på, hvilket han mener er det rigtige. Og det er dét perspektiverende og reflekterende blik, vi deler med eleverne i ”Andersens perspektiv”.

Allerede fra undervisningsforløbets begyndelse skaber formidleren et inddragende og filosoferende rum igennem sjove og tryghedsskabende øvelser. Øvelserne gør desuden, at elevernes opmærksomhed og nysgerrighed vækkes. 

Eleverne får fortalt et af Andersens mere ukendte, og ganske dystre, eventyr. Undervejs og bagefter stiller formidleren åbne filosofiske spørgsmål til eventyret, der engagerer eleverne i eventyret.

Eleverne kommer på arbejde, når de skal identificere sig med flere af eventyrets karakterer og perspektivere til nutidens syn på begreber som ”forfængelighed”, ”grådighed” og ”hvad andre tænker”. Formidleren faciliterer dialogen således, at det er børnenes tolkninger af eventyret og deres indbyrdes dialog, der er det centrale.

Efter den filosofiske session skal eleverne besøge museets eventyrdel. De får en lille fortolkningsopgave med ud i museet, og når de vender tilbage, venter der nye øvelser. Endnu en gang skal eleverne arbejde perspektiverende og filosofisk, men denne gang ud fra et kropsligt udgangspunkt. Formidleren faciliterer sjove, inddragende og udfordrende øvelser, der endnu en gang sætter tankerne og dialogen i gang.

I forløbet lærer eleverne altså ikke kun om nogle af Andersens særlige litterære greb – de prøver kræfter med dem selv, med både tanke og krop.