KLIMADILEMMA
Underholdning, klima(pep)talk, Kahoot og Q&A/debat
Vidste du, at du udleder CO2, hver gang du streamer, snapper eller shopper? Og vidste du, at du bruger 1.500 liter vand på at producere én t- shirt? Vi skal jo have tøj på, og uden internettet kommer vi ikke langt i dag. Hmm, det er et dilemma!
Skuespillerne Line Østergaard og Flemming Bang kaster sig ud i et satirisk, musikalsk og underholdende show, om alle de klimadilemmaer vi møder i hverdagen, og Klimakyssets klimaekspert Nina Bendixen (klimaformidler og vejrvært på DR1) gør os kloge på, hvordan det egentlig står til med det der klima. Foredraget præsenteres med overskuelige slides og billeder og med en optimistisk og løsningsorienteret tilgang. For at involvere eleverne aktivt afsluttes forløbet med en kahoot, spørgsmål og debat.
Formålet med ”Klimadilemma” er at informere om og inspirere eleverne, så de får redskaber, der kan hjælpe miljø og klima. Med satire og faglig dybde får de introduceret et kompliceret emnet, som derefter kan diskuteres og reflekteres over. Forløbet er en anderledes måde at formidle klimaforandringer og konsekvenserne heraf, og de til tider tørre facts er ofte nemmere at huske og forholde sig til, når man først har grinet af de konkrete situationer, man selv oplever i hverdagen. Det er utrolig vigtigt at få formidlet klimaforandringer og konsekvenserne deraf til de næste generationer. De skal have redskaber og mulighed for at gøre det anderledes og bedre. Det kan kun gøres, hvis de får øget deres bevidsthed om hvad der sker med klimaet, og hvad de konkret kan gøre for at afhjælpe det.
Se flere billeder
Tidspunkt
Målgruppe
Fag
Pris
Max. antal børn
Varighed
Hvor?
På jeres skole
Telefonnummer
Webside
E-mailadresse
Kontaktperson
Line Østergaard
Medstifter af Klimakysset. Hun er skuespiller, klimaformidler, underviser, forfatter og indlæser. Hun er specialiseret i at undervise kreative forløb i folkeskolen.