Elforbrug og energirigtige skoler

  • Hvor?

    På skolen (Ring og hør om afstanden passer virksomheden)

    E-mailadresse

    mj@gribskovel.dk

    Kontaktperson

     

    Book tilbuddet ved at kontakte:

    Micahel Jørgensen
    Gribskov El ApS

    20 29 05 26
    mj@gribskovel.dk

     

    Spørgsmål til det faglige indhold:

    Anders Mikkelsen
    DA Åben Virksomhed
    29 20 03 83
    ami@da.dk

    gribskovel.png

    Få besøg af en elinstallatør fra Gribskov El ApS og få en gennemgang af skolens elforbrug. I gennem dette fællesfaglige forløb i Fysik/Kemi, Geografi og Biologi, vil eleverne lære om elforbrug og energirigtige bygninger, og nærmere hvordan en skole kan energioptimeres. Besøget giver eleverne indblik i forskellige elinstallationer og deres bidrag til nedbringelse af CO2.

     

    Undervisningsforløbet er udviklet til Fysik/kemi, Geografi og Biologi på 7. årgang. Det opfylder en række Fælles Mål under Undersøgelse, Modellering, Perspektivering samt Kommunikation inden for alle tre fag, og kan derfor bruges som et af de seks obligatoriske fællesfaglige undervisningsforløb i 7.-9. klasse.

     

    Fokusområder
    Undervisningsforløbet dækker de fællesfaglige fokusområder:

    • Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan.

    • Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer. 

     

    Forløbet

    Da 'Elforbrug og energirigtige skoler' foregår på skolen, er det op til den enkelte virksomhed at afgøre, om skolen ligger inden for rimelig afstand. Ring virksomheden op hvis du er i tvivl, og hør om det kan lade sig gøre hos jer.

    Undervejs i forløbet får eleverne besøg af en repræsentant fra installationsbranchen, der vil gennemgå skolens elinstallationer og elforbrug sammen med dem og fortælle hvordan der kan arbejdes med intelligente løsninger for at skabe et mere energioptimalt elforbrug. Elektrikere spiller en afgørende rolle ved byggeri og renovering af bygninger, når det kommer til energioptimering. De designer bl.a. intelligente løsninger, der styrer bygningernes energiforbrug og indeklima.

    Dette undervisningsforløb er også et bidrag fra virksomhederne og DA til det tværfaglige emne Uddannelse og Job samt Åben Skole. Det giver alle elever en almen viden om det private erhvervsliv og dermed det samfund, de indgår i.

     

    Tidsforbrug
    Undervisningsforløbet har samlet set et omfang på 6 ugers undervisning hvor elinstallatørens besøg er medregnet. Det er beregnet ud fra seks naturfaglige lektioner/uge. Sammenlagt er der 22 lektioner på skolen á 45 minutter. Derudover varer besøget ca. to timer.

     

    Forberedelse
    Chancen for, at besøget bliver en god oplevelse for alle parter, stiger betragteligt, hvis eleverne er godt forberedte og kender planen for besøget. I højre side finder du Lærervejledningen, hvor du blandt andet kan læse mere om undervisningsforløbet og forberedelserne til virksomhedsbesøget. Virksomhederne har fået en tilsvarende vejledning, den kan du også se i højre side.