SKOLEN I VIRKELIGHEDEN TÅRNBY KOMMUNE

Vil I være med? 

Skolenivirkeligheden.dk arbejder på at få et så bredt netværk som muligt med en masse spændende tilbud. Derfor er vi altid på jagt efter nye partnere. Så kan du se dig selv, dit arbejde, forening eller firma som et tilbud eller et læringsforløb, der kan passe til Tårnbys skoler eller daginstitutioner, hører vi meget gerne fra dig. 

Overvejer I at indgå i et samarbejde gennem Skolen i Virkeligheden, kan følgende kriterier hjælpe jer på vej: 

  • I er drevet af engagement, faglighed og kvalitet samt kan formidle, at I har noget på hjertet i forhold til børn og unge,
  • I har en ide til en relevant aktivitet eller læringsforløb for børn og unge i skolealderen og tidligere,
  • Aktiviteten eller læringsforløbet skal fortrinsvis være tilgængeligt i tidsrummet kl. 8-16 men også gerne i andre tidsrum,
  • Tilbuddet skal formuleres så konkret som muligt (se evt. hvordan andre tilbud formuleres),
  • Husk at oplyse hvor mange børn og unge tilbuddet kan rumme samt de egnede aldersgrupper,
  • I har (eller er indstillet på at få) en børne-attest, hvis I er alene med børnene og de unge,
  • I tilknytter en fast kontaktperson til jeres tilbud,
  • I skal være opmærksomme på at svare på henvendelser fra skoler eller daginstitutioner indenfor max. 3 hverdage,
  • I skal overholde markedsføringsloven i jeres formidling.

Når I har beskrevet et tilbud her på Skolen i Virkeligheden, læser redaktionen det igennem og vender evt. tilbage til jer med spørgsmål eller kommentarer. Såfremt redaktionen siger god for jeres tilbud, vil det være tilgængeligt på Skolen i Virkeligheden kort tid efter.