179706_215107845303142_1140592964_n.jpg

SKOLEN I VIRKELIGHEDEN REGION MIDTJYLLAND

“Virkeligheden skal ind i skolen, og skolen skal ud i virkeligheden.”

Det er den enkle vision, der understøtter fremtidens folkeskole. Folkeskolen skal løbende indrage virksomheder, foreninger og andre interessenter, så undervisningen bliver mere virkelighedsnær for eleverne, både i teori og praksis. 

Skolen i Virkeligheden gør det nemt at finde et forløb, en oplevelse eller en inspirationskilde, der passer ind i de fleste udeskoleforløb. Lige fra at lave sin egen køkkenhave til hvorfor man betaler skat, eller til hvordan man får bevægelse ind i skoledagen. 

Dette er skolenivirkeligheden.dk regionale side for Region Midtjylland. Medlemskommuner kan selv lægge tilbud op hvis tilbuddet er stort nok til at dække hele regionen. Derfor vil der i nogle regioner være færre tilbud end i de regioner hvor der er mange medlemskommuner. Det er muligt for udbydere i regionen at lægge tilbud op direkte op på de regionale sider. Brug opret tilbud knappen nederst på siden.


VIL DU VÆRE ET TILBUD? 
Den regionale side henvender sig til administratorer af hjemmesiden, lærere og pædagoger samt udbydere af større tilbud.

Administratorer kan her hente tilbud ned på deres lokale kommunale side. Pædagoger og lærere kan se på tilbud der er udenfor kommunens grænser. Udbydere af tilbud som er store nok til at servicere hele regionen kan lægge tilbud op på de regionale sider.

Skolenivirkeligheden.dk arbejder på at få et så bredt netværk som muligt, med en masse spændende tilbud. Derfor er vi altid på jagt efter nye partnere. Så kan du se dig selv, din kommune, dit arbejde, forening eller firma som et tilbud vi kan udbyde til skoler, så hører vi meget gerne fra dig.


Her er nogle af de kriterier man skal overveje og kunne svare ja til,
før man kan blive et tilbud gennem Skolen i Virkeligheden:

  • Udbyderen skal være engageret
  • Udbyderen skal have en høj faglighed
  • Udbyderen skal kunne formidle til børn 
  • TIlbuddet skal være relevant for skole og dagtilbud
  • Tilbudet skal være tilgængelig i tidsrummet kl. 8-16 
  • Udbyderen skal have mindst et konkret tilbud 
  • Udbyderen skal have en børne-attest, hvis forløbet varetages uden lærere/pædagoger
  • Udbyderen skal have en fast kontaktperson med email adresse
  • Svartid ved henvendelse gennem Skolen i Virkelighedens hjemmeside - max. 2 hverdage
  • Kapacitet til min. 25 elever.  
  • Udbyderen skal overholde markedsføringsloven i sin formidling overfor børn
  • Tilbuddet skal prismæssigt være tilgængeligt for skolerne.


Det er Skolen i Virkeligheden, der til hver en tid bedømmer om ovenstående
kriterier er opfyldt, og om tilbuddet kommer med på hjemmesiden.