SKOLENIVIRKELIGHEDEN.DK HOLBÆK KOMMUNE

“Virkeligheden skal ind i skolen, og skolen skal ud i virkeligheden.”

Det er den enkle vision, der understøtter fremtidens folkeskole. Folkeskolen skal løbende inddrage virksomheder, foreninger og andre interessenter, så undervisningen bliver mere virkelighedsnær for eleverne, både i teori og praksis. Skolenivirkeligheden.dk gør det nemt at finde et forløb, en oplevelse eller en inspirationskilde, der passer ind i de fleste skoleforløb. Lige fra at gå på kunstoplevelse i byrummet, besøge en gård, få viden om hvordan vores Forsyning fungerer i kommunen. Eller få inspiration til hvordan man får mere bevægelse ind i skoledagen.

VIL DU VÆRE ET TILBUD?
Skolenivirkeligheden.dk startede i Fredensborg Kommune, og i 2015 inviterede Fredensborg alle andre danske kommuner til at være med på portalen Skolenivirkeligheden.dk.

Det har Holbæk kommune sagt ja tak til.

Skolenivirkeligheden.dk arbejder på at få et så bredt netværk som muligt, med en masse spændende tilbud. Derfor er vi altid på jagt efter nye samarbejdspartnere. Så kan du se dig selv, dit arbejde, forening eller firma som et tilbud,  og vil du være en del af Skolenivirkeligheden.dk i Holbæk, så hører vi meget gerne fra dig.

 

Her er nogle af de kriterier man skal overveje og kunne svare ja til,
før man kan blive et tilbud gennem Skolenivirkeligheden.dk
:

• Udbyderen skal være engageret
• Udbyderen skal have en høj faglighed
• TIlbuddet skal være relevant for skole og dagtilbud
• Tilbuddet skal være tilgængelig i tidsrummet kl. 8-16
• Udbyderen skal have en børneattest
• Udbyderen skal kunne formidle til børn
• Udbyderen skal have en fast kontaktperson
• Svartid ved henvendelse gennem skolenivirkeligheden.dk - max. 4 hverdage
• Udbyderen skal have mindst et konkret tilbud
• Udbyderen skal have kapacitet til min. 25 elever
• Udbyderen skal overholde markedsføringsloven i sin formidling over for børn
• Tilbuddet skal prismæssigt være tilgængeligt for skolerne.

Det er skolenivirkeligheden.dk, der til hver en tid bedømmer om ovenstående
kriterier er opfyldt, og om tilbuddet kommer med på hjemmesiden.